Du er her: novana.au.dk Aktiv højmose (7110) Artssammensætning

Artssammensætning

Aktiv højmose er kendetegnet ved, at substratet, som planter og laver lever i, er dannet af tørvemos, der fungerer som en svamp, der suger vand til sig fra omgivelserne og holder på vandet. En aktiv højmose hvælver sig over omgivelserne, idet tørvemosserne bygger mere og mere tørv op. Adskillelsen fra grundvand og underliggende jordlag betyder, at højmosen er ekstremt næringsfattig, hvilket er årsagen til, at man udelukkende finder arter, som er ekstremt nøjsomme, og som tolererer en lav pH. De våde, sure og næringsfattige forhold sikrer, at kun tørvemosser, dværgbuske og ganske få bredbladede urter og halvgræsser kan klare sig. Randen af højmosen er en smule mere næringsrig, og i lagg-zonen omkring højmosen er der typisk et åbent vandspejl og forbindelse til jordlagene og omgivelserne, hvilket gør det muligt for vedplanter som birk, tørst, pil og nåletræer at etablere sig. I vurderingen af tilstand og udvikling for aktiv højmose lader vi data fra laggen og randen ude af betragtning. Alle Danmarks større aktive højmoser er omfattet af NOVANA-overvågningen, så aktiv højmose er en af de habitattyper, som er bedst overvåget.

Indikatorer

Artssammensætningen i aktiv højmose er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning. Tilstand og udvikling i aktiv højmose er endvidere dokumenteret ved dækningen af laver, tørvemosser, græsser, halvgræsser og dværgbuske. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Der er i gennemsnit registreret 9 plantearter i 5 m cirklerne, og i godt to ud af fem felter er der mere end 10 arter. Der er i gennemsnit registreret 6,5 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering eller tilgroning.  De hyppigst registrerede arter er tranebær, tue-kæruld, hedelyng og klokkelyng, der alle er følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning.

Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,7 karplanter, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og i halvdelen af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er hvid næbfrø, rundbladet soldug og tue-kogleaks.

I aktiv højmose er knap halvdelen af jordoverfladen dækker af tørvemosser med kohorns-tørvemos (Sphagnum rubellum), brodspids-tørvemos (Sphagnum fallax), rød tørvemos (Sphagnum magellanicum), pjusket tørvemos (Sphagnum cuspidatum) og almindelig tørvemos (Sphagnum palustre) som de hyppigst registrerede arter, mens laverne har en samlet dækning på blot 0,3 %. Tue-kæruld, smalbladet kæruld, hvid næbfrø og de øvrige halvgræsser udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet dækning på 68 %. Tranebær, hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng, revling og de øvrige dværgbuske dækker sammenlagt godt halvdelen af jordoverfladen. Bredbladede urter har en samlet dækning på under 1 %, med rundbladet soldug, multebær, benbræk, skovstjerne, tormentil, langbladet soldug og liden soldug som de hyppigste arter. Græsser i form af blåtop og bølget bunke vil ikke forekomme i intakte højmoser, men forekommer i ca. 20 % af analyserammerne og har en gennemsnitlig dækning på 9 %.

Der er registreret invasive arter på 17 % af arealet med aktiv højmose, og de hyppigste invasive arter er sitka-gran (8 %), bjerg-fyr (3 %) og stjerne-bredribbe (2%).

Udvikling

Der er observeret signifikante fald i antallet af meget følsomme karplanter på 0,01 arter, i dækningen af dværgbuske på 1,5 % om året samt i den gennemsnitlige dækning af græsser på 2,9 % om året i perioden 2004-2015. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen i aktiv højmose.

Geografiske mønstre

Der er ikke væsentlige forskelle i artsrigdommen i de fire regioner. I den nordjyske region, hvor der pga. Lille Vildmose er udlagt flest overvågningsstationer, er dækningen af græsser meget lav, og der er spredt forekomst af laver, men også en relativt lav dækning af tørvemosser. Invasive arter er udbredte. I Østjylland og på Fyn er dækningen af græsser markant højere end i de øvrige dele af landet. I den sjællandske region er der ikke registreret invasive arter, græsser er stort set fraværende, og der er relativt høj dækning af tørvemosser. Dværgbuskene har en noget mindre dækning i de to østdanske regioner end i Nord- og Vestjylland.

Da der er udlagt relativt få stationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på artssammensætningen i aktive højmoser inden for - og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Vegetationen i aktiv højmose er generelt domineret af tørvemosser, halvgræsser og dværgbuske, men der er også en relativt udbredt forekomst af græsser og invasive arter, hvilket tyder på, at en del af Danmarks højmoser er påvirket af afvanding, tørvegravning og/eller næringsbelastning.

114683 / i31