Fruesko

Levested

Fruesko vokser på kalkholdig, veldrænet jordbund i lysåben bøgeskov og på overdrev.

Fruesko forekommer i Danmark på to skråninger med kalkrig jordbund ved henholdsvis Buderupholm og Skindbjerg i Himmerland. Voksestedet ved Buderupholm er en skovklædt, nordvestvendt skråning domineret af bøg. Ved Skindbjerg er det en nordøstvendt, græsklædt skråning med spredte buske af ene. Skråningens nordvestlige ende er beplantet med rødgran. Her vokser fruesko i randen af beplantningen og under træerne.

Fruesko har en underjordisk, vandret krybende, forgrenet jordstængel. En jordstængel er i stand til at sætte flere overjordiske skud, der kan blomstre og sætte frugt eller forblive vegetative. De overjordiske skud danner sammen med den tilhørende jordstængel en klon som er genetisk set identiske (Kull 1987, 1999, Kull & Kull 1991). Fruesko har derved både en generativ og vegetativ formeringsstrategi.

Overvågningen 2016

En bestand er en sammenhængende samling af individer af fruesko på et levested. Bestandsstørrelse og -sammensætning opgøres årligt ved en optælling af alle overjordiske skud på levestedet.

Fruesko individernes fordeling og bestandens udstrækning ved Buderupholm er blevet opgjort ved at opmåle de enkelte kloners placering på voksestedet. Ved Skindbjerg vokser mange af klonerne så tæt, og skråningen hælder så meget, at det er vanskeligt at stedfæste mange af klonerne entydigt med GPS. Her er bestandene opdelt efter de enkelte parcellers driftsform (afgræsning og høslæt), og deres udstrækninger fastlægges ved hjælp af GPS.

Under optællingen af overjordiske skud fordeles de på vegetative og blomstrende skud. De blomstrende skuds formeringspotentiale fastlægges ved at fastslå, om blomsterne er intakte, eller om de er afbidte eller aborterede. Et blomstrende skud er afbidt, når alle blomster er bidt af og kun stænglerne står tilbage. Skuddene registreres som aborterede, når der ikke dannes færdigudviklede blomster på stænglen. Derudover registreres der en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning (Wind m.fl. 2011).

Resultater

Forekomst

Fruesko blev som led i NOVANA-artsovervågningen 2016 eftersøgt på to lokaliteter beliggende i den kontinentale biogeografiske region i ét 10x10 km kvadrat i Jylland. Arten blev genfundet på de to lokaliteter i kvadratet (Tabel 1).

Tabel 1. Overvågning af fruesko, NOVANA 2016

Forekomst og udbredelse i Danmark af fruesko i forbindelse med NOVANA-artsovervågningen 2016 fremgår af figur 1.

Bestandstørrelse

Bestandsopgørelsen for Buderupholm viser, at antallet af blomstrende og vegetative skud er det laveste i den nuværende NOVANA-periode 2011-2016 (Figur 2, Tabel 2).

Tabel 2. Voksesteder med forekomst af fruesko ved NOVANA-artsovervågningen i 2004 og 2011-13 (Søgaard m.fl. 2013, 2015) samt i 2014, 2015 og 2016.

Samlet set over perioden 2004 til 2016 er antallet af optalte overjordiske fruesko-skud på Buderupholm steget fra 129 i 2004 til 204 i 2011, hvilket er det højeste antal skud, der er blevet optalt. Det er en stigning i antal skud på knap 60 %. I 2012 og 2013 er der, blandt andet som følge af ulovlig opgravning, konstateret et fald til henholdsvis 174 og 176 skud. Nedgangen er fortsat i 2014, 2015 og 2016, hvor henholdsvis 165, 164 og 140 skud er blevet optalt (Figur 2, Tabel 2). Det lave antal skud i 2016 er en følge af yderligere fjernelse af overjordiske skud fra tre kloner.

Der blev i 2016 på Skindbjerg optalt flere end 2.000 overjordiske skud af fruesko, nemlig 2.042, hvilket er det næsthøjeste antal siden 2004. Der er således tale om mere end en fordobling i antallet af skud i forhold til 2004, hvor der blev registreret 961 skud. Det højeste antal på 2.090 skud blev optalt i 2014 (Figur 3, Tabel 2).

Samlet vurdering og konklusion

Fruesko er i 2016 registreret på to lokaliteter i Jylland beliggende i den kontinentale biogeografiske region. Når tallene for Skindbjerg bestanden 2016 sammenholdes med antallet for 2004, kan der konstateres et mere end dobbelt så højt antal overjordiske skud. For Buderupholm bestanden er forøgelsen på knap 60 % frem til 2011, mens antallet af skud er reduceret i perioden 2012-2016, blandt andet pga ulovlig opgravning i 2012. Den store stigning på Skindbjerg kan være et udtryk for, at der er kommet flere individer til, mens rekrutteringen af skud på Buderupholm har været mindre, idet der ikke er konstateret et fald i antallet af kloner siden opgravningen af tre kloner i 2012 med estimeret 44 skud. Til gengæld er et ukendt antal overjordiske skud fjernet fra tre kloner i 2016, hvilket influerer negativt på årets resultat.

Bedømt ud fra summen af og udviklingen i antallet af vegetative og blomstrende skud i perioden 2004-2016 er bestanden af fruesko på Skindbjerg i fortsat fremgang ikke mindst på grund af den formodede rekruttering af nye individer. Bestandsudviklingen på Buderupholm har været faldende siden opgravningen i 2012 og ikke mindst accelereret i 2016, hvor et ukendt antal skud er fjernet inden optællingen. Bestanden på Buderupholm har lejlighedsvist produceret afkom, men de har kun i ringe omfang overlevet, mens den på Skindbjerg i 00’erne og i begyndelsen af 10’erne er ophav til nye planter. Genetiske undersøgelser har vist en genetisk uniformitet i begge bestande – og de to bestande imellem. Der er således tale om en ensartet smal genpulje, hvor selv små ændringer af levestederne kan medføre, at bestandene går tilbage, ligesom opgravning og indsamling af skud fortsat er en trussel, hvilket er sket for bestanden på Buderupholm i 2016.

Referencer

  • Kull, T. (1987). Population ecology of Cypripedium calceolus L. - In: Laasimer L & Kull T (red.). The plant cover of the Estonian SSR: Flora, vegetation and ecology. Valgus Tallin. P. 77-83.
  • Kull, T. (1999). Cypripedium calceolus L. – Journal of Ecology 87: 913-924.
  • Kull, T. & Kull, K. (1991). Preliminary results from a study of populations of Cypripedium calceolus in Estonia. - In: Wells TCE & Willems JH (red.) Population Ecology of Terrestrial Orchids. Spa Academic Publishing bv. The Hague. P. 69-76.
  • Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. (2013). Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50. 240 s.
  • Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Galatius, A. & Teilmann, J. (2015). Arter 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 124. 82 s.
  • Wind, P., Nygaard, B. & Mortensen, M. (2011). Overvågning af fruesko Cypripedium calceolus. - Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA nr. A32. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt center for Miljø og Energi. 13 s.