Gul stenbræk

Saxifraga hirculus

Levested

Gul stenbræk vokser i Danmark i moslaget i lysåbne væld og vældmoser med konstant fremsivende, enstempereret grundvand året igennem (paludellavæld). Gul stenbræks tilknytning til paludellavæld, der er en meget sjælden naturtype i Danmark, gør, at areal og udbredelse af egnede levesteder er begrænsede set i lyset af, at der er tale om en art med cirkum-polar alpin udbredelse (Hulten & Fries 1986).

I landene syd for Danmark er gul stenbræk stort set forsvundet. Det er først i Alperne, at der fortsat forekommer enkelte bestande af arten. Den har fortsat mange bestande i Skandinavien og i andre lande nord og øst for Danmark.

Når gul stenbræk skal blomstre, skyder en lodret, op til 20 cm lang, blomsterbærende stængel frem fra roden. Samtidig anlægges der et eller flere vandret krybende sideskud, der ender i en overvintringsknop, som rodfæstes sidst på vækstsæsonen. Herved anlægges et eller flere datterindivider, der sammen med moderindividet danner en klon. Forbindelsen til moderindividet opløses, når moderindividet visner bort efter endt frugtsætning. Gul stenbræk har således både en generativ og vegetativ formeringsstrategi.

Overvågningen 2016

Den intensive, årlige NOVANA-artsovervågning af alle danske bestande af gul stenbræk blev iværksat i 2004. Før da var der blevet foretaget intensive populationsundersøgelser af bestanden på Rosborg i perioden 1984-1986 (Olesen & Warncke 1987), samt registrering, kortlægning og optællinger af flere bestande i 1987 og 1998 (Wind 1988, Wind m.fl. 1999).

En bestand er en sammenhængende samling af individer/kloner af gul stenbræk på et voksested. Overvågningen udføres ved en totaloptælling af blomstrende skud vel vidende, at antallet af blomstrende skud mere er et udtryk for blomstringsintensitet og formeringsmuligheder i det pågældende år, og at antallet af blomstrende skud kan variere betydeligt fra år til år, uafhængigt af bestandens udstrækning. Forekommer der ingen blomstrende skud, eftersøges vegetative skud for at dokumentere gul stenbræks forsatte forekomst på et voksested.

For store bestande, dvs. bestande med flere end 100 blomstrende skud, fastlægges bestandens udstrækning på levestedet, ved hjælp af GPS. For små bestande af gul stenbræk registreres den arealmæssige dækning og antal blomstrende skud for hver enkelt lille bestand, da det ikke altid er muligt at afgøre, om der er flere individer/kloner repræsenteret i den sammenhængende vegetation. For både store og små bestande registreres en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer jf. den tekniske anvisning (Wind m.fl. 2011).

Resultater

Forekomst

Gul stenbræk blev som led i NOVANA-artsovervågningen 2016 eftersøgt på 17 lokaliteter i elleve 10x10 km kvadrater i begge biogeografiske regioner. Arten blev fundet på ti lokaliteter i syv kvadrater alle i Jylland. Arten blev eftersøgt på syv andre lokaliteter, hvor den tidligere har været fundet men uden genfund (Tabel 1, Tabel 2). Det drejer sig om Brokær samt Ansø Enge (fire lokaliteter), Hammerhøj Kær og Kielstrup Sø i henholdsvis den atlantiske og kontinentale biogeografiske zone.

Tabel 1. Overvågning af gul stenbræk, NOVANA 2016.

Forekomst og udbredelse i Danmark af gul stenbræk i forbindelse med NOVANA-artsovervågningen 2016 fremgår af figur 1.

Bestandstørrelse

Målt på antallet af blomstrende skud (og udstrækning) er bestanden ved Rosborg i 2016 fortsat Danmarks største med 1.745 registrerede skud, mens den mindste er den i 2015 nyfundne bestand ved Rødding med 22 blomstrende skud. I de øvrige syv bestande er der registreret mellem 104 og 761 skud, hvilket sammenlagt giver 3.509 blomstrende skud i 2016 mod 3.618 i 2015. Antallet af blomstrende skud i 2016 er det næsthøjeste antal registreret i NOVANA-perioden 2011-2016 (Figur 1 og Tabel 2).

Tabel 2. Voksesteder med forekomst af gul stenbræk ved NOVANA-artsovervågningen i 2004 og 2011-2013 (Søgaard m.fl. 2013, 2015) samt i 2014, 2015 og 2016. Tallene i parentes angiver den procentvise andel af det totale antal registrerede blomstrende skud. Lokaliteten Halkær blev i forbindelse med iværksættelsen af NOVANA perioden 2011-2016 delt i to. - (tankestreg) betyder at arten ikke førhen var kendt på voksestedet.
1)
Løsfund fra 2013.

Antallet af blomstrende skud af gul stenbræk har svinget meget fra bestand til bestand og fra år til år siden 2004. Antallet af skud er faldet fra 2015 til 2016 i begge Halkær bestande og mest i Halkær SV, der er mere end halveret, ligesom Bredsgårde bestanden næsten er blevet halveret. Bestanden af gul stenbræk i Halkær SV forekommer med stor koncentration på et beskedent areal. Intensiv kreaturtramp kan, som tilfældet var det i 2016, påvirke bestanden i negativ retning. Omvendt opvejes nedgangen af en seks dobling og en fordobling af antallet af blomstrende skud i henholdsvis Krogens Møllebæk og Kvorning V bestandene. For de øvrige fire bestande er antallet af blomstrende skud stort set det samme de to år imellem.

I perioden 2004-2014 har antallet af skud i Rosborg bestanden udgjort mellem 20 og 92 % af det samlede antal blomstrende skud, mens det i 2015 og 2016 udgjorde halvdelen. Derfor vil udsving i antallet af skud i denne bestand være styrende for udsving i det samlede antal blomstrende skud af gul stenbræk i Danmark. Det højeste antal i Rosborg bestanden på 6.463 skud blev optalt i 2005. I 2014 blev der registreret et minimum på 370 blomstrende skud. Antallet af blomstrende skud i bestanden ved Resen Bæk udgjorde med 560 optalte skud ¼ af det totale antal i 2013, mens der i 2014 blev optalt 973 blomstrende skud, hvilket var 54 % af det samlede antal skud på grund af det lave antal skud i Rosborg bestanden (Figur 2, Tabel 2).

Samlet vurdering og konklusion

Gul stenbræk er i 2016 fundet på ti lokaliteter i Jylland beliggende både i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region. Det samlede antal blomstrende skud af gul stenbræk er i 2016 næsten på højde med antallet i 2015 og det næsthøjeste i NOVANA-perioden 2011-2016. Det er samtidig det femte højeste siden 2004, hvor den årlige overvågning af alle kendte bestande blev iværksat. Ensartetheden i antallet af skud mellem 2015 og 2016 dækker over individuelle bestandssvingninger, der samlet set opvejer hinanden, idet nogle bestande fordobles og andre halveres, mens resten stort set har det samme antal blomstrende skud begge år (Figur 2).

Om denne bestandsudvikling er et udtryk for en generel bestandstilbagegang fra 2004 til 2016, eller om der er tale om naturlige bestandssvingninger, kan ikke afgøres ud fra de foreliggende data. Antallet af blomstrende skud er et indirekte mål for bestandsudviklingen og siger mere om individernes evne til at blomstre, der er styret af andre biotiske og abiotiske faktorer, end bestandens udstrækning. Nogle af de bestandsstyrende abiotiske faktorer er klima og nedbørsmængde, hvor sommeren 2016 var mere solfattig, en smule mere tør og helt normal temperaturmæssigt, når der sammenlignes med perioden 2006-2015 (DMI’s hjemmeside juli 2017).

En medvirkende årsag til forøgelsen af antallet af blomstrende skud i NOVANA-perioden 2011-2016 er opdagelsen af bestande, der ikke tidligere har været registrerede, nemlig Resen Bæk i 2012, Binderup Ådal i 2013 og senest Rødding i 2015. På baggrund af Olesens og Warnckes spredningsbiologiske undersøgelser (1987) formodes det, at det drejer sig om hidtil ukendte bestande med lang kontinuitet på de tre lokaliteter, snarere end spredning fra de allerede kendte bestande eller fra udlandet. Vegetative bestande af gul stenbræk kan være svære at erkende i moslaget på en lokalitet, hvor arten ikke tidligere har været registreret.

Referencer

  • Hultén, E. & Fries, M. (1986): Atlas of North European vascular plants North of the Tropic Cancer. Koeltz Scientific Books. Königstein.
  • Olesen, J.M. & Warncke, E. (1987). Gul Stenbræks naturhistorie. - URT 1987: 3-16.
  • Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. (2013). Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50. 240 s.
  • Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Galatius, A. & Teilmann, J. (2015). Arter 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 124. 82 s.
  • Wind, P. (1988). Fem fund af Gul Stenbræk (Saxifraga hirculus L.). - Urt 1988: 68-76.
  • Wind, P. (1992). Fredede arter i Danmark 2. - Urt 16: 89-93.
  • Wind, P., Stoltze, M. Fog, K., Guldager, D.G., Christiansen, L.B. & Rybacki, M. (1999). Overvågning af rødlistede arter 1998. Danmark. Naturovervågning. - Danmarks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMU nr. 110. 125 s.
  • Wind, P., Nygaard, B., Andersen, K.K. & Thingsgaard, K. (2011b). Overvågning af gul stenbræk Saxifraga hirculus. - Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA nr. A31. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt center for Miljø og Energi. 13 s.