Gråsæl

Levesteder

Gråsælen er ligesom spættet sæl knyttet til de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede yngle- og hvilepladser på ubeboede øer samt sandbanker, rev og skær.

Da gråsælens unger, i modsætning til ungerne af spættet sæl, fødes med hvid lanugopels, der ikke er vandskyende, kan de ikke være i vandet i længere tid under dieperioden. Gråsæler foretrækker derfor ynglelokaliteter, der ikke overskylles. Gråsælen er særligt afhængig af landlokaliteterne om vinteren og i foråret, idet yngleperioden dækker november-januar i Nordsøen og februar-marts i Østersøen, mens fældeperioden løber over marts-april i Nordsøen og maj-juni i Østersøen.

Forekomst og udbredelse

Gråsælen svømmer meget mere omkring end spættet sæl og kan findes i hele Østersø- og Nordsø regionen. Gråsælen udnytter mange af de samme uforstyrrede yngle-/hvilepladser, som spættet sæl. Arten forekommer i to genetisk adskilte bestande i Nordsøen/Vadehavet (bestanden deles med Tyskland og Holland) og i Østersøen (bestanden deles med de øvrige lande omkring Østersøen) (Graves m.fl. 2009). De overvågede hvilepladser i Danmark fremgår af Figur 1.

Gråsælen var frem til 1800-tallet en almindelig og udbredt sælart i de danske farvande og ynglede frem til omkring år 1900 ved de danske kyster (Søndergaard m.fl. 1976). Efter at have været udryddet i Danmark i ca. 100 år er gråsælen i løbet af de sidste godt 15 år genindvandret og forekommer nu regelmæssigt på lokaliteter i Kattegat, Østersøen og Vadehavet. Antallet af ynglende gråsæler er stadig meget lille, til og med 2014 er der ikke registreret mere end 5 unger på et år i Danmark.

Satellitsporing og observationer af gråsæl til havs indikerer, at arten forekommer i alle danske farvande.

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Gråsælen er blevet overvåget ved optælling i yngleperioden februar/marts og i fældeperioden i maj/juni på landlokaliteterne fra fly i Kattegat og Østersøen siden 2011. Før da er der kun foretaget lejlighedsvise optællinger i forbindelse med optællinger af spættet sæl.

For gråsælen er en korrektionsfaktor til at beregne det antal sæler, der er til havs under optællingen under udarbejdelse. Derfor har vi ikke estimater af den absolutte bestandsstørrelse, men optællingerne af sælerne på land fungerer som et indeks for udviklingen.

Der foreligger en særskilt teknisk anvisning til overvågning af spættet sæl og gråsæl (Teilmann & Galatius 2012).

Resultater

Vadehavet

Optællinger af fældende gråsæler indledtes i 2015, hvor der i april taltes 164 individer i Vadehavet, og i 2016 173. I forbindelse med de årlige optællinger af spættet sæl i juni og august var det maksimale antal observerede gråsæler stigende fra 13 i 2006 til 147 i 2016.

I december 2014 indledtes overvågning af ynglende gråsæler i det danske Vadehav. Her blev den første nyfødte gråsælunge med sin mor observeret. I 2015 blev der ikke set unger i det danske Vadehav, mens der i januar 2017 igen blev observeret en nyfødt gråsælunge.

Kattegat

I Kattegat forekommer sæler fra både Østersøen og Nordsøen. Flertallet af genetiske prøver indsamlet i Kattegat stammer fra Nordsøen (Fietz m. fl. 2016) mens de registrerede fødsler formentlig er gråsæler fra Østersøen, da de er født i februar/marts, hvor Østersøbestanden yngler.

I Kattegat blev der fra 1979 til 2006 observeret færre end 10 gråsæler i forbindelse med overvågning af spættede sæler i august. I 2007 og 2008 blev der for første gang registreret et større antal, henholdsvis 32 og 68 gråsæler på Læsø og Anholt i august. Fra 2010 er der hvert år foretaget flyvninger i perioden omkring 1. marts, hvor der på Borfeld nord for Læsø blev talt mellem 29 og 110 gråsæler i perioden 2010-2015.

I marts 2016 blev der talt 127 gråsæler i den danske del af Kattegat, den højeste registrering hidtil. Under overvågningen af gråsælfødsler er der tidligere registreret enkelte unger ved Læsø. I 2015 var der en unge ved Borfeld og en på Totten (Anholt). For Tottens vedkommende er det den første registrerede fødsel siden artens genindvandring. I Østersøsælernes fældeperiode i maj-juni blev der i Kattegat registreret 14 gråsæler i 2011. Siden da har der været en stigende tendens, i 2015 og 2016 optaltes i denne periode hhv. 56 og 38 gråsæler.

Østersøen

Der er i den vestlige Østersø udført forsøgsvise optællinger i gråsælernes fældeperiode fra slutningen af maj til starten af juni i 2002-2005, her blev der optalt talt fra 0 til 12 individer (Figur 2). Ved flyovervågning i 2009 og 2010 blev der observeret hhv. 67 og 41 gråsæler. Christiansø har de største forekomster af gråsæl i Danmark, og i 2011-2014 blev 33-99 % af gråsælerne i Danmark registeret her. I 2016 blev der talt 589 gråsæler i den danske Østersø, heraf 468 på Christiansø. Dette er en reduktion i forhold til de 850 der blev talt i 2015. Gråsælerne tælles kun én gang i fældeperioden i Østersøen og dette kan bidrage til variationen i antallet af talte dyr. Antallet af gråsæler på land korrigeres ikke for sæler i vandet da dette forhold ikke kendes.

Fra 2003 til 2015 er der årligt observeret op til fem levende gråsælunger på Rødsand i februar-marts. I 2016 blev der talt 9 gråsælunger på Rødsand, og dermed en markant fremgang i forhold til de foregående år. Der er ikke registreret unger på andre danske lokaliteter i Østersøen.

Samlet vurdering og konklusion

Gråsælen har kun været overvåget i NOVANA-sammenhæng siden 2011, efter at arten er genindvandret som en fast del af den danske natur i de sidste 15 år.

Stigningen i antallet af gråsæler over hele landet i de seneste år kan ikke forklares med den beskedne reproduktion fra danske ynglende gråsæler. Stigningen må derfor skyldes et skift i udbredelsen af gråsæler fra den nordlige del af Østersøen til den sydlige del og et skift nordpå fra Holland og Tyskland til den danske del af Vadehavet. Det er uvist, hvor Nordsø-gråsælerne i Kattegat kommer fra. Årsagen til ændringen i udbredelsen er muligvis bedre fødetilgang eller pladsmangel på deres foretrukne lokaliteter i andre lande. Med de få fødsler, der registreres i Danmark, er bestanden af ynglende danske gråsæler formentlig maksimalt på 20 individer. De fleste gråsæler i danske farvande er altså kun på visit og formodes at returnere til deres oprindelige fødested, når de selv skal yngle.

Det er normalt for gråsæler, at yngleaktiviteten ligger på et lavt niveau i de tidlige faser af kolonisering af et nyt område. Gråsælen har tidligere været almindelig i alle danske farvande, og det formodes, at der i de kommende år vil komme flere gråsæler, at arten vil sprede sig til flere lokaliteter i Danmark, og at antallet af ynglende gråsæler vil øges.

Referencer

  • Fietz K, Galatius A., Frie AK, Teilmann J, Dietz R, Jensen LF, Graves JA, Hall A, McConnell B, Gilbert MTP, Olsen MT (2016).Shift of grey seal subspecies boundaries in response to climate, culling and conservation. Molecular Ecology 25:4097-4112.
  • Graves JA, Helyar A, Biuw M, Jussi M, Jussi I et al. (2009) Microsatellite and mtDNA analysis of the population structure of grey seals (Halichoerus grypus) from three breeding areas in the Baltic Sea. Conserv Genet 10: 59-68. doi:10.1007/s10592-008-9517-1.
  • Søndergaard, N-O, Joensen, A, & Hansen, E (1976). Sælernes forekomst og sæljagten i Danmark. Danske Vildtundersøgelser, 26, 1-80.
  • Teilmann, J. & Galatius A. (2012). Artsovervågning af sæler. - Teknisk anvis-ning M16 Ver.1. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2012. 8 s.