Du er her: novana.au.dk Bøg på mor (9110) Udbredelse

Hvor findes naturtypen?

Bøg på mor findes fortrinsvis på sure og tørre jorder og har sin hovedudbredelse i den kontinentale region.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) og plots fra Danmarks Skovstatistik (NFI) er vist i Figur 9110.1. Bøg på mor er, med et samlet areal på 13.300 ha en af de almindeligt forekommende skovtyper i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 22 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 9110.1). Beregninger på grundlag af Danmarks Skovstatistik i perioden 2008-2012 (Johannsen m.fl. 2013) peger på, at naturtypen er mere udbredt end tidligere antaget.

Tabel 9110.1. Udbredelsesområde og areal for bøg på mor som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 9.100 4.300 29.500 24.800 38.600 29.100
Areal i alt, afrundet (ha) 40 100 5.700 13.200 5.740 13.300
Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha) 20 23 2.845 2.876 2.865 2.898
Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 50 23 50 22 50 22

Referencer

Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K. og Jørgensen, B.B., 2013, 'Skove og plantager 2012, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013', 189 s. ill.

110828 / i31