Hvor findes naturtypen?

Bøg på mor med kristtorn findes fortrinsvist på sure og tørre jorder og har sin hovedudbredelse i Øst- og Midtjylland.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) og plots fra Danmarks Skovstatistik (NFI) er vist i Figur 9120.1. Bøg på mor med kristtorn er, med et samlet areal på 3.100 ha, en af de mindre udbredte skovtyper i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 27 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 9120.1). Beregninger på grundlag af Danmarks Skovstatistik i perioden 2008-2012 (Johannsen m.fl. 2013) peger på, at naturtypen er mere udbredt end tidligere antaget.

Tabel 9120.1. Udbredelsesområde og areal for bøg på mor med kristtorn som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 2.600 1.800 9.100 5.600 11.700 7.400
Areal i alt, afrundet (ha) 100 100 1.600 3.000 1.700 3.100
Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha) 38 38 787 799 825 837
Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 50 38 50 27 50 27

Referencer

Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K. og Jørgensen, B.B., 2013, 'Skove og plantager 2012, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013', 189 s. ill.

110830 / i31