Du er her: novana.au.dk Bøg på muld (9130) Udbredelse

Hvor findes naturtypen?

Bøg på muld findes på arealer domineret af muldbund og har sin hovedudbredelse i den kontinentale region.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) og plots fra Danmarks Skovstatistik (NFI) er vist i Figur 9130.1. Bøg på muld er, med et samlet areal på 46.100 ha, den mest udbredte skovtype i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 12 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 9130.1). Beregninger på grundlag af Danmarks Skovstatistik i perioden 2008-2012 (Johannsen m.fl. 2013) peger på, at naturtypen er mere udbredt end tidligere antaget.

Tabel 9130.1. Udbredelsesområde og areal for bøg på muld som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 5.800 3.000 28.600 25.900 34.400 28.900
Areal i alt, afrundet (ha) 100 300 10.600 45.800 10.700 46.100
Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha) 40 40 5.319 5.382 5.359 5.423
Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 50 13 50 12 50 12

Referencer

Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K. og Jørgensen, B.B., 2013, 'Skove og plantager 2012, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013', 189 s. ill.

110832 / i31