Du er her: novana.au.dk Ege-blandskov (9160) Udbredelse

Hvor findes naturtypen?

Ege-blandskov findes i det meste af landet og oftest på lidt vandlidende bund, der hindrer bøgen i at trives og ask i at dominere. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den kontinentale region.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) og plots fra Danmarks Skovstatistik (NFI) er vist i Figur 9160.1. Ege-blandskov er, med et samlet areal på 10.400 ha, en af de almindeligt forekommende skovtyper i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 15 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 9160.1). Beregninger på grundlag af Danmarks Skovstatistik i perioden 2008-2012 (Johannsen m.fl. 2013) peger på, at naturtypen er langt mere udbredt end tidligere antaget.

Tabel 9160.1. Udbredelsesområde og areal for egeblandskov som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 7.200 5.000 29.400 26.800 36.600 31.800
Areal i alt, afrundet (ha) 400 1.200 2.700 9.200 3.100 10.400
Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha) 177 184 1.367 1.418 1.544 1.602
Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 50 15 50 15 50 15

Referencer

Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K. og Jørgensen, B.B., 2013, 'Skove og plantager 2012, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013', 189 s. ill.

110836 / i31