Du er her: novana.au.dk Enebærklit (2250) Udbredelse

Hvor findes naturtypen?

Enebærklit findes typisk som spredte forekomster langs de eksponerede kyster og hyppigst i Vest- og Nordjylland. Enebærklit findes især, hvor kalkindholdet i sandet er højt, eksempelvis ved Vandplasken, Skallerup Klit og Rødhus Klit i Nordvestjylland.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) er vist i Figur 2250.1. Enebærklit er, med et samlet areal på 600 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 59 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 2250.1). Ved genkortlægningen af klitlavning inden for habitatområderne er der kortlagt et større areal med naturtypen i den kontinentale region. Det har samlet ført til næsten en fordobling af det skønnede areal for hele landet.

Tabel 2250.1. Udbredelsesområde og areal for enebærklit (2250) som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. (*) fejl i indtastning på EIONET.

 

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 690 700 510 530 1.200 1.230
Areal i alt, afrundet (ha) (#)20 3 300 600 320 600
Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha) 12 2 231 369 243 371
Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 60 67 77 62 76 62
110645 / i31