Du er her: novana.au.dk Enebærkrat (5130) Dynamik

Dynamik og tilgroning

I optimal tilstand varierer vegetationen i enebærkrat fra en åben og lavtvoksende vegetation med spredt opvækst af enebærbuske til mere tætte enebærkrat. Naturtypen er påvirket af succession og vil med tiden gro til med skov, hvis ikke der sker tilbagevendende forstyrrelser, især i form af græsning. Samtidig vil næringsbelastning og fravær af forstyrrelser øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation med træer og buske, og dækningen af enebær vil da falde med tiden.

Indikatorer

Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i enebærkrat er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter og enebær, bar jord, vegetationens højde samt forekomsten af græsning, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Vedplantedækningen i 5 m cirklerne er generelt relativ høj i de overvågede enebærkratter med en gennemsnitlig dækning på 8 og 50 % for hhv. lave og høje træer og buske. De hyppigst registrerede vedplanter er enebær, almindelig eg, almindelig gedeblad, almindelig røn, almindelig hyld, gyvel, dun-birk og vorte-birk. Enebær har en meget variabel vækstform og forekommer både som flade, brede og smalle søjleformede buske og indgår derfor både i dækningen af lave - og høje vedplanter. Enebær udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 40 %. Der er registreret enebær i stort set alle prøvefelter, men enebærbuskene står spredt (dækker mindre end 20 % af jordoverfladen) i en fjerdedel af prøvefelterne. Enebær er dominerende (over 50 % dækning) i en godt en femtedel af prøvefelterne.

Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 27 cm, og der er en meget lav vegetation i to tredjedele af prøvefelterne (vegetationshøjde under 20 cm), hvoraf en del af arealet formodes at være overskygget af høje vedplanter. I gennemsnit er mindre end 1 % af jordoverfladen i enebærkrat blottet og vegetationsløs, hvor nye arter og individer, herunder nye enebærbuske, kan spire frem fra frøbanken og etablere sig. Der er registreret tydelige tegn på græsning i en tredjedel af prøvefelterne.

Udvikling

Da enebærkrat først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.

Geografiske mønstre

Enebærkrat er overvåget i alle fire regioner, men med det største antal prøvefelter i Nordjylland, samt Østjylland og Fyn. I de to østlige regioner er der registreret en høj dækning af vedplanter, og i den østjyske region er urtevegetationen mellem buskene er relativt lav og åben. I den vestjyske region er der en relativt lav vegetationshøjde, og vedplanterne har en lav dækning. Der er registreret tegn på græsning i halvdelen af enebærkrattene i Nordjylland samt på Sjælland og øer, men græsning er fraværende i de øvrige to regioner.

Overvågningsdata viser, at der er en signifikant lavere vegetationshøjde inden for - end uden for habitatområderne, mens der ikke er forskel på de undersøgte indikatorers fordeling.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i enebærkrat er meget varieret med partier med høje enebærbuske og andre vedplanter, men også en lavtvoksende græs- og urtevegetation mellem træer og buske, der fastholdes i dette successionsstadie ved græsning.

110701 / i31