Du er her: novana.au.dk Forklit (2110) Næringsstatus

Næringsstatus

En åben og lavtvoksende vegetation med mulighed for etablering af en rig mos- og lavflora i de udvaskede og sure klitter og en artsrig urteflora, hvor sandet er kalkholdigt, forudsætter en meget begrænset tilgængelighed af næringsstoffer i klitterne. Næringsbelastning af forklit sker typisk via atmosfærisk deposition.

Indikatorer

Næringsstatus i forklitterne er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i jordbunden samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på, om der er tidligere eller igangværende eutrofiering.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Forklitternes pH er relativt høj, da det basiske strandsand endnu ikke er udvasket. pH ligger i gennemsnit på 6,2 med en spredning i pH fra 4 til 8.

Den gennemsnitlige næringsratio, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,74, og den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 4,9, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede forklitter. De spænder fra meget næringsfattige vegetation med en indikatorværdi under 3 med arter såsom sand-star, gul snerre og blåmunke, til relativt næringsrig vegetation med en indikatorværdi over 6 med fx spyd-mælde, rød gåsefod, rejnfan, almindelig kvik og sodaurt.  

Udvikling

Da forklit først er overvåget fra 2011, er det endnu ikke muligt at beregne udviklingstendenser for denne naturtype.

Geografiske mønstre

De gennemsnitlige Ellenberg-værdier for næringsstatus er højest i de to østlige regioner. Datagrundlaget vurderes at være for spinkelt til en regional opdeling af data for pH.

Da der kun er udlagt ganske få overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at analysere, om der er signifikant forskel på tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. 

Sammenfatning

Forklitterne findes typisk på relativt basisk sand, der endnu ikke er udvasket, og vegetationens sammensætning af arter er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Der er dog en meget stor variation i jordbundens surhedsgrad og i forekomsten af næringselskende arter.


Blåmunke vokser i de mest næringsfattige dele af den hvide klit.
Foto: Henriette Bjerregaard, SVANA

109195 / i31