Du er her: novana.au.dk Forklit (2110) Udbredelse

Hvor findes naturtypen?

Forklit findes ved de eksponerede kyster og har sin hovedudbredelse langs den jyske vestkyst. Eksempler på naturtypen findes ved Svinkløv og Grønne Strand i Nordvestjylland, Hanstholm Reservatet i Thy, Tisvilde i Nordsjælland og på Dueodde på Bornholm.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) er vist i Figur 2110.1. Forklit er, med et samlet areal på 350 ha, en af de mindst udbredte lysåbne naturtyper i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 78 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 2110.1). Beregninger på grundlag af den seneste kortlægning inden for habitatområderne (2010-2011) peger på, at naturtypen er mindre udbredt end tidligere antaget.

Tabel 2110.1. Udbredelsesområde og areal for forklit (2110) som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. 

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 690 700 510 530 1.200 1.230
Areal i alt, afrundet (ha) 350 100 300 250 650 350
Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha) 78 209 287
Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 73 81 78
109198 / i31