Gravand

Levested

Gravand Tadorna tadorna yngler især ved fjorde og lavvandede kyster og slår sig gerne ned på mindre øer og holme. Arten yngler også inde i landet i moser og søer og undertiden langt fra vand. I træktiden opholder fuglene sig ved kyster med lavt vand og tidevandspræg, hvor der er gode muligheder for at søge føde.

Udbredelse

Gravanden yngler ret almindeligt over hele landet, flest langs beskyttede kyster, men også spredt inde i landet. I træktiden samles fuglene i sensommeren i Vadehavet og senere desuden langs Jyllands Kattegatkyst samt i Limfjorden. Om foråret er arten spredt langs de fleste lavvandede kyster.

Overvågningen 2016

Gravand blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de danske farvande ved midvinter, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Resultater

Der blev registreret i alt 21.020 gravænder på den landsdækkende midvintertælling i 2016 (Figur 1) og beregnet et indeks på 61 for den overvintrende bestand (Figur 2). Det samlede antal er noget lavere end ved de foregående landsdækkende tællinger (Tabel 1), men indekset ligger tæt på middel for årene 1987-2015 (indeks 66). Der ses færre fugle i kolde vintre som fx. 1987, 1996 og 2010).

Arten registreredes over det meste af landet (Figur 1), dog med langt hovedparten i Vadehavet (11.980 fugle) og på strækningen fra Bønnerup til Voerså (6.255 fugle) på østkysten af Jylland. På øerne blev de største antal registreret i Isefjord og Roskilde Fjord, samt i de lavvandede områder i Smålandsfarvandet og det Sydfynske Øhav.  

Konklusion

Antallet af overvintrende gravænder har overordnet set været stabilt i perioden 1969-2013, dog med udsving mellem tællingerne. Antallet i 2016 var under de seneste optællinger i 2004 og 2008, hvilket dog kunne skyldes den forholdsvis kolde vinter. Det lave antal registreret i 2013 skyldes manglende dækning af en række af artens kerneområder (bl.a. Vadehavet). 

En mere omfattende analyse af trends fra Vadehavet baseret på springflodstællinger fra 1987 til 2010 indikerer en stigende bestand frem til 2005, hvorefter bestanden frem til 2010 var faldet tilbage til startniveauet fra midten af 1980’erne (Laursen & Frikke 2013).

Referencer

  • Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i metodeafsnittet).
  • Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. - Dansk Ornitologisk. - Forenings Tidsskrift 107: 1-142.