Lille skallesluger

Levested

Lille skallesluger Mergellus albellus yngler i søer og floder i det nordligste Skandinavien og Rusland østover (Scott & Rose 1996). Arten yngler ikke i Danmark, men overvintrer ret almindeligt herhjemme.

Udbredelse

Arten træffes om vinteren primært i større søer og beskyttede vige.

Overvågningen 2016

Lille Skallesluger blev i 2016 overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de danske farvande ved midvinter, herunder også i samtlige 49 indeksområder.

Undersøgelsesområde

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Resultater

Der blev registreret 8.126 små skalleslugere på den landsdækkende midvintertælling i 2016 (Figur 1) og den opadgående tendens set siden år 2000 (Tabel 1) fortsatte således. Der er beregnet et indeks på 210, hvilket er lavt i forhold til de umiddelbart forudgående år (Figur 2). Det vurderes at indekset er følsomt overfor om Maribo Søerne er frosne. Disse søer, som indgår i indeks, er i milde vintre et af landets vigtigste rastepladser for arten, hvorimod alternative rastepladser, som arten benytter når søerne fryser, ikke indgår i indekset.

Arten registreredes over hele landet med de største antal i den sydøstlige del (Figur 1). Lokaliteter med de største forekomster var Præstø Fjord (2.200 fugle), sydlige Guldborgsund (1.650 fugle) og farvandet mellem Møn og Sjælland (1.366 fugle). Maribosøerne, som traditionelt er et af Danmarks bedste områder for arten, var frosset i optællingsperioden. Det er sandsynligt at de mange fugle omkring Lolland-Falster bl.a. stammer herfra.

Konklusion

Lille skallesluger er gået fra at være en fåtallig vintergæst på de første landsdækkende midvintertællinger til at være en vidt udbredt vintergæst. I perioden fra 1960'erne til 1980'erne blev der talt få hundrede i landet som helhed, hvorimod der i 2016 registreredes mere end 100 fugle på hver af 10 lokaliteter og mere end 8.000 fugle i hele landet. I Sverige er arten gennemgået en lignende udvikling fra 350 overvintrende fugle i 1971 til omkring 8.000 fugle i 2015 (Nilsson & Haas 2016). Bestanden af overvintrende fugle i Europa har forskubbet sig mod nordøst i perioden 1990-2011, hvilket er sket i overensstemmelse med forudsigelserne fra klimaforandringerne (Pavón-Jordán m.fl. 2015).

Referencer

  • Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende flytællinger (se referencerne i metodeafsnittet).
  • Nilsson, L. & Haas, F. (2016). Distribution and numbers of wintering waterbirds in Sweden in 2015 and changes during the last fifty years. Ornis Svecica 26:3-54.
  • Pavón-Jordán, D., Fox, A. D., Clausen, P., Dagys, M., Deceuninck, B., Devos, K., Hearn, R. D., Holt, C. A., Hornman, M., Keller, V., Langendoen, T., Ławicki, Ł., Lorentsen, S. H., Luigujõe, L., Meissner, W., Musil, P., Nilsson, L., Paquet, J.-Y., Stipniece, A., Stroud, D. A., Wahl, J., Zenatello, M. and Lehikoinen, A. (2015). Climate-driven changes in winter abundance of a migratory waterbird in relation to EU protected areas. Diversity Distrib., 21: 571–582. doi:10.1111/ddi.12300.
  • Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of Anatidae populations in Africa and Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands International, Wageningen, The Netherlands. 256 s. https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-western-eurasia/