Spidsand

Levested

Spidsand Anas acuta er en lokalt talrig trækgæst. Fuglene lever især af plantefrø, som de finder på lavt vand, eller af smådyr, som de finder på blotlagte eller meget lavvandede mudderflader. I Danmark er spidsand især tilknyttet brakke og salte vådområder og ses derfor sjældnere i større antal ved ferske vådområder end de øvrige svømmeandearter.

Udbredelse

Spidsand findes i træktiden i større antal på ganske få lokaliteter, men ses i øvrigt i små antal blandt andre svømmeænder på de fleste af de optalte lokaliteter. Vadehavet er Danmarks vigtigste rasteplads, men lokaliteter med tusindtallige flokke findes i Jylland også ved Ringkøbing Fjord og på Agger Tange. På Øerne har Ulvshale-Nyord førhen været den vigtigste rasteplads (Clausen m.fl. 2013), men arten er forekommet i lavere antal dér de senere år, jf. NOVANA overvågningen.

Overvågningen 2016

Spidsand blev optalt ved en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Optællingerne udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder.

Overvågningsmetode

Hovedparten af områderne optælles fra land. Saltholm kunne ikke dækkes på grund af blæst, der forhindrede sejlads til øen. Vadehavet optælles normalt fra fly, men i 2016 kunne tællingen først udføres 11. november pga. blæst/regn/militærøvelser i Vadehavet på dage med ideelt højvande for optællingen. Tællingen i november faldt også efter et større kuldeindslag fra nordøst, hvorfor der allerede var is i større dele af Vadehavet. Det bevirkede at de samlede antal af alle arter på nær gråand forekom i lavere antal, end der blev optalt fra land i oktober. Derfor afrapporteres der tal fra de landbaserede optællinger nedenfor. 

Resultater

Spidsand forekom i oktober 2016 i store antal i Vadehavet (10.833 talt fra land), Ringkøbing Fjord med Skjern Enge (7.106) og ved Agger Tange (1.270). På øerne blev de største antal truffet ved Ulvshale-Nyord (1180), Holstienborg Nor (162) og Gyldensteen Strand (186) (Figur 1).

Det samlede antal af spidsænder optalt i oktober 2016 var på 21.565 fugle, hvilket er det højeste antal der er truffet i NOVANA-perioden 2004-2016 (Tabel 1, Figur 2). Spidsandens antal varierer meget fra år til år, og der er ikke nogen entydig tendens i udviklingen i antallet fra 2004-2016.

Konklusion

Spidsand har været optalt årligt i perioden 2004-2016, og tællingerne viser stærkt varierende antal fra år-til-år. Forekomsten i 2016 var den højeste i årene siden 2004 og formentlig siden 1970’erne, idet analyser af tællinger fra alle de vigtige reservatområder for arten ikke indikerer tal over 20.000 fugle fra 1980 til 2016 (Pihl m.fl. 2013, Clausen m.fl. 2013).

Referencer

  • Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittet).
  • Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, S. 2013. Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49

  • Clausen, P., Holm, T.E., Laursen, K., Nielsen, R.D. & Christensen, T.K. (2013). Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 1: Nationale resultater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 118 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72.