Hvid stork

Levested

Hvid stork yngler uregelmæssigt Danmark. Arten yngler typisk på opsatte redeplatforme tæt ved udstrakte våde enge med gode fødemuligheder. Arten er trækfugl, som uden for yngleperioden trækker til det sydlige Afrika.

Udbredelse

Hvid stork ynglede tidligere almindeligt, og den danske bestand er blevet anslået til omkring 4.000 par omkring år 1900. Efterfølgende er arten gået markant tilbage, og den oprindelige bestand blev erklæret uddød i 2008. På Sjælland er arten begyndt at yngle som følge af et svensk udsætningsprojekt (Nyegård m.fl. 2014).

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Hvid stork overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden.  Miljøstyrelsen verificerer sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er hvid stork blevet overvåget siden 2012.

Overvågning af hvid stork sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden 1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012).

Resultater

Der blev under overvågningen i 2015 registreret to ynglefund i Danmark (Tabel 1). Ligesom i 2014 og 2015 ynglede der i 2016 et par ved Smedager i Sydjylland og et par ved Gundsølille på Sjælland (Figur 1) (Holm m.fl. 2015, Holm m.fl. 2016).

Konklusion

Hvid stork er fortsat en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Arten kræver udstrakte vådområder til fouragering i nærheden af reden, men afvanding af vådområder og modernisering af landbruget har gjort det danske landbrugsland mindre egnet for hvid stork. Hertil kommer, at Danmark ligger på nordgrænsen for artens udbredelse. Da de danske ynglefugle sandsynligvis stammer fra udsætninger i Sverige og Tyskland, blev det i 2008 konkluderet, at den vilde danske storkebestand er forsvundet.