Du er her: novana.au.dk Grå/grøn klit (2130) Artssammensætning

Artssammensætning

Grå/grøn klit består af to undertyper, hvor grå klit findes i de mest udvaskede og sure klitter med en særlig rig mos- og lavflora, og den artsrige grønsværsklit med en højere og tættere overdrevsvegetation findes, hvor sandet er kalkholdigt. Invasive arter medvirker til at hæmme den naturlige dynamik og optage plads fra naturtypens typiske arter.

Indikatorer

Artssammensætningen i grå/grøn klit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Klitternes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af græsser, bredbladede urter, mosser og laver. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter, herunder rynket rose, bjerg-fyr og stjerne-bredribbe, inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt. Forholdet mellem laver og mosser i vegetationsdækket er udvalgt som udtryk for vegetationens tilpasning til næringsstatus. Laver er særdeles følsomme overfor næringsbelastning, og dæknings­graden af laver er derfor udvalgt som indikator for klithedernes tilstand og udvikling. Endelig er bølget bunke udvalgt, da græsset forventes at øge sin udbredelse og dækning i næringspåvirkede klitheder.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Der er i gennemsnit registreret godt 17 plantearter i 5 m cirklerne i grå/grøn klit, og i en tredjedel af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er sand-star, sand-hjælme, almindelig kongepen, almindelig hvene, rød svingel, eng-rapgræs, bølget bunke, gul snerre, almindelig engelsød, hedelyng og revling. Der er i gennemsnit registreret 7,6 arter i 5 m cirklerne i grå/grøn klit, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og godt en tredjedel af felterne rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er sand-star, gul snerre, almindelig engelsød, hedelyng, revling, håret høgeurt, blåmunke, mark-frytle, vellugtende gulaks, fåre-svingel, smalbladet høgeurt, sandskæg og liden klokke. Der er i gennemsnit registreret 0,6 arter i 5 m cirklerne i grå/grøn klit, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i mere end halvdelen af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er hunde-viol, tormentil, smalbladet timian, tandbælg, blodrød storkenæb, strand-fladbælg, almindelig mælkeurt, klit-kambunke, djævelsbid, klit-fladbælg, sand-rottehale, eng-havre og klit-limurt.

Græsser, med sand-hjælme, almindelig hvene, rød svingel, eng-rapgræs, bølget bunke, vellugtende gulaks, fåre-svingel, fløjlsgræs og sandskæg som de hyppigste arter dækker sammenlagt 72 % af jordoverfladen, og i knap en tredjedel af prøvefelterne dækker græsserne 100 %. Bølget bunke dækker alene godt en sjettedel af jordoverfladen. Bredbladede urter dækker sammenlagt knap en fjerdedel af jordoverfladen i grå/grøn klit med almindelig kongepen, gul snerre, håret høgeurt, blåmunke, almindelig røllike, rødknæ, almindelig hønsetarm, lancet-vejbred og smalbladet høgeurt som de hyppigst registrerede arter. Dværgbuskene dækker alene knap 7 % med hedelyng og revling som langt de hyppigste arter. Sand-star, mark-frytle og de øvrige halvgræsser dækker en femtedel af jordoverfladen.

Laverne dækker en tiendedel af jordoverfladen i går/grøn klit og mosserne dækker 30 % med almindelig kløvtand (Dicranum scoparium), almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme), trind fyrremos (Pleurozium schreberi), plæne-kransemos (Rhytidiadelphus squarrosus), hulbladet fedtmos (Scleropodium purum), hvidlig kortkapsel (Brachythecium albicans), rød horntand (Ceratodon purpureus), stjerne-bredribbe (Campylopus introflexus), almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum), ene-jomfruhår (Polytrichum juniperinum), hede-cypresmos (Hypnum jutlandicum) og hårspidset jomfruhår (Polytrichum piliferum) som de hyppigst registrerede arter. Mosserne udgør næsten fire ud af fem registreringer af kryptogamer (sporeplanter), og i to tredjedele af prøvefelterne udgør laverne mindre end 10 %.

Der er sammenlagt registreret invasive arter i 34 % af prøvefelterne med grå/grøn klit, og rynket rose i 16 %. De øvrige invasive arter er stjerne-bredribbe (11 % af prøvefelterne), bjerg-fyr (6 %), sitka-gran (3 % af prøvefelterne), glansbladet hæg, østrigsk fyr og canadisk bakkestjerne (1 %).

Udvikling

Der er et signifikant fald i dækningen af laver på 0,24 % om året i perioden 2004-2015. Der er endvidere en signifikant stigning i udbredelsen af invasive arter (minus stjerne-bredribbe) på 0,42 % om året i perioden 2004-2015. Stjerne-bredribbe indgår ikke i analyserne af udviklingstendenserne, da der er usikkerhed, hvorvidt opmærksomheden for arten kan være steget i de første år af NOVANA-overvågningen. Der er endvidere registreret en signifikant stigning i udbredelsen af rynket rose på 0,07 % om året og et tilsvarende fald i udbredelsen af bjerg-fyr på 0,02 % om året i perioden 2004-2015. Faldet i forekomsten af bjerg-fyr hænger sammen med, at der har været gennemført flere rydningsprojekter i klitterne. I 2010-2013 har der eksempelvis været omfattende rydninger af bjerg-fyr i LIFE overdrev II projektet, herunder i klitterne ved Hanstholm, hvor der ligger en overvågningsstation. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer i perioden.

Geografiske mønstre

Der er registreret flere meget følsomme plantearter i de nordjyske grå/grønne klitter, og der er registreret færre arter i Østjylland og på Fyn end i de øvrige dele af landet. Dækningen af dværgbuske er væsentlig større i Vestjylland og mindre i den sjællandske region end i resten af landet. Der er registreret en højere dækning af bredbladede urter og en lavere dækning af dværgbuske, bølget bunke og laver i den sjællandske region, hvor grønsværsklitterne udgør en stor andel af naturtypens areal. Mosserne dækker i gennemsnit mest i Nordjylland og på Sjælland, mens laverne har højest dækning i Øst- og Vestjylland. Den høje dækning af laver i den østjyske region hænger sammen med, at omtrent en fjerdedel af overvågningsstationerne ligger i Ørkenen på Anholt, der er karakteriseret ved en særdeles rig kryptogam-flora. Sammenlagt er der registreret invasive arter i en mindre andel af de nordjyske grå/grønne klitter end i de øvrige dele af landet, og der er en større andel af prøvefelterne i de to østdanske regioner, der rummer rynket rose, end i Vest- og Nordjylland. Til gengæld er bjerg-fyr mest udbredt i Nordjylland. Stjerne-bredribbe er hyppigst i Vestjylland og optræder sporadisk på Sjælland og øer.

Overvågningsdata viser endvidere, at der er en signifikant større dækning af laver, en signifikant mindre dækning af mosser og laverne udgør en signifikant højere andel af kryptogamdækket inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætningen i grå/grøn klit.

Sammenfatning

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i grå/grøn klit er relativt rig på arter, herunder arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning, og at især flerårige græsser og bredbladede urter er udbredte i vegetationen. Overvågningsdata viser dog også, at der er en relativt høj dækning af mosser, mens laverne blot er spredt forekommende i en væsentlig del af de grå/grønne klitter. Invasive arter, særligt i form af rynket rose, stjerne-bredribbe og bjerg-fyr er udbredte i vegetationen, og der er en stigende udbredelse af invasive arter, herunder rynket rose og stjerne-bredribbe, mens en målrettet indsats har ført til en reduktion i udbredelsen af bjerg-fyr.

114667 / i31