Du er her: novana.au.dk Hængesæk (7140) Artssammensætning

Artssammensætning

Hængesæk er overgangsmoser, typisk dannet mellem åbent vand og land og med en ret næringsfattig vegetation. Hængesæk kan dog både dannes i kalkfattigt og kalkrigt vand, og vegetationen kan derfor rumme såvel fattigkærs- som ekstremrigkærsarter. Hængesæk er typisk meget våd og rummer mange arter af tørvemosser og bladmosser.

Indikatorer

Artssammensætningen i hængesæk er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning. Hængesækkenes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af mosser, tørvemosser, græsser, halvgræsser, bredbladede urter og dværgbuske. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Der er i gennemsnit registreret 12 plantearter i 5 m cirklerne, og i omtrent hvert tiende felt er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er smalbladet kæruld, dun-birk, næb-star og blåtop.

Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 6,7 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og omtrent hvert femte felt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er smalbladet kæruld, næb-star, tranebær, tue-kæruld og kragefod.

Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,6 arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning, og i tre ud af fem felter er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er rundbladet soldug, hvid næbfrø, tormentil, butfinnet mangeløv, dynd-star og blomstersiv.

I hængesæk er to tredjedele af jordoverfladen dækket af mosser med tørvemosser som den mest udbredte artsgruppe med en samlet dækning på 60 %. I halvdelen af prøvefelterne er bunden dækket af tørvemosser, og de er helt fraværende i en fjerdedel af hængesækkene. Brodspids-tørvemos (Sphagnum fallax), almindelig tørvemos (Sphagnum palustre), pjusket tørvemos (Sphagnum cuspidatum) og frynset tørvemos (Sphagnum fimbriatum) er hyppigst registrerede arter af tørvemos, mens almindelig filtmos (Aulacomnium palustre), tråd-skebladsmos (Straminergon stramineum) og almindelig jomfruhår (Polytrichum commune) er de mest udbredte bladmosser.

Smalbladet kæruld, næb-star, tue-kæruld, lyse-siv, almindelig star og de øvrige halvgræsser udgør en væsentlig andel af vegetationsdækket med en samlet dækning på godt 50 %. Bredbladede urter dækker sammenlagt en ottendedel af jordoverfladen med kragefod, rundbladet soldug, kær-dueurt, kær-snerre og kær-svovlrod som hyppige arter. Tranebær, hedelyng, klokkelyng, revling og andre dværgbuske har en samlet dækning på 13 % og i omtrent to tredjedele af hængesækkene er dværgbuske fraværende. Græsser med blåtop, hunde-hvene og bredbladet dunhammer som de hyppigste arter er mere spredt forekommende i hængesækvegetationen med en samlet dækning på 19 %. Der er fravær af græsser i omtrent halvdelen af hængesækkene.

Der er registreret invasive arter på 16 % af arealet med hængesæk, og de hyppigste invasive arter er bjerg-fyr og sitka-gran (5 %).

Udvikling

Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige dækning af mosser og tørvemosser på hhv. 1 % og 1,7 % i perioden 2004-2015 i perioden 2004-2015 og et signifikant fald i dækningen af bredbladede urter og dværgbuske på hhv. 0,7 % og 0,47 % om året i perioden 2007-2015, mens der ikke er signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætningen i hængesæk.

Geografiske mønstre

Der er ikke væsentlige forskelle i artsrigdommen i de fire regioner, dog er der lidt flere meget følsomme plantearter i Vestjylland, samt i Østjylland og på Fyn. I den sjællandske region er der en større dækning af græsser og en væsentlig større udbredelse af tagrør. Her er også en mindre udbredelse af invasive arter end i resten af landet. Dværgbuske har den største dækning på de østdanske hængesække. I de nordjyske hængesække er der en lavere dækning af mosser og tørvemosser og en højere dækning af bredbladede urter end i de øvrige tre regioner.

Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på fordelingen af de øvrige indikatorer.

Sammenfatning

Vegetationen i hængesæk generelt er relativt rig på tørvemosser, starer, halvgræsser og plantearter, der er følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning. Den hyppige forekomst af dun-birk og blåtop typer dog på, at en del hængesække er relativt tørre og delvist tilgroede.

Den lille observerede fremgang i dækning med mosser og tørvemosser og tilbagegang i dækning af bredbladede urter og dværgbuske vurderes umiddelbart positiv. Det kan muligvis skyldes, at hængesækkene er blevet vådere.

114685 / i31