Du er her: novana.au.dk Hængesæk (7140) Næringsstatus

Næringsstatus

En lav og åben hængesækvegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora og fauna forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning i hængesæk forekommer enten i form af direkte gødskning, via atmosfærisk deposition eller afdrift fra omkringliggende dyrkede marker. Hængesæk er så våd, at den sjældent er direkte gødsket, men tilførsel af næringsrigt drænvand fra marker i oplandet kan være en væsentlig kilde til eutrofiering.

Indikatorer

Næringsstatus i hængesæk er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i vandet, kvælstofindholdet i løvet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Kvælstofindholdet i tørvemosser afspejler den aktuelle kvælstofdeposition. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.

Resultater 2004-2015

Tilstand

pH i jordvandet i hængesæk ligger i gennemsnit på 4,8, og mere end halvdelen af prøvefelterne har en pH-værdi under 4,5, hvilket peger på, at hovedparten af hængesækkene er relativt sure. Tilsvarende ligger en sjettedel af pH målingerne over 6, hvilket er typisk for hængesække under indflydelse af kalkrigt grundvand.

Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i tørvemos på 1,1 %, hvilket er sammenligneligt med niveauet for aktive højmoser. Knap en sjettedel af målingerne ligger over 1,4 %, hvilket tyder på en vis påvirkning af kvælstof.

Den gennemsnitlige næringsratio, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,6. En næringsfattig hængesæk forventes at have en næringsratio under 0,75, og godt en femtedel af prøvefelterne har en næringsratio over denne værdi. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 2,5, hvilket er kendetegnende for næringsfattige levesteder. Halvdelen af prøvefelterne har en gennemsnitlig indikatorværdi på under 2, hvilket tyder på, at ekstremt næringsfattige hængesække med arter som smalbladet kæruld, tranebær, tue-kæruld og rundbladet soldug udgør en væsentlig andel af naturtypens areal. Omtrent en sjettedel af prøvefelterne er fra relativt næringsrige hængesække (indikatorværdi over 6) med arter som bredbladet dunhammer, bittersød natskygge, høj sødgræs, sideskærm og smalbladet dunhammer.

Udvikling

Der er en signifikant stigning i pH i vandet på 0,04 enheder og i kvælstofindholdet i tørvemosser på 0,03 % om året i perioden 2004-2015. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er stabil, mens der er en signifikant stigning i næringsratio på 0,003 enheder om året i perioden.

Geografiske mønstre

I den sjællandske region er vegetationen mere påvirket af næringsstoffer (udtrykt ved Ellenbergs næringsindikator) end i resten af landet. I den vestjyske og østjyske region, hvor jordvandets pH er lavere end i resten af landet, er der en mindre andel næringselskende arter (Ellenbergs næringsindikator er lavere) end i de øvrige to regioner.

Overvågningsdata viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen af de undersøgte indikatorer inden for - og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Hængesæk er generelt en meget næringsfattig type, men der er også mere næringsrige hængesække med dunhammer, sideskærm og sødgræs. Hængesække er generelt sure, men der er også eksempler på mere kalkrige hængesække. Det er blandt disse, vi skal finde de næringsrige forekomster, men her kan også gemme sig næringsfattige typer med overgangsformer mod rigkær og kildevæld. Stigningen i kvælstofindholdet og næringsratio tyder på, at hængesækkene er i forandring – sandsynligvis i forværring. Forandringen kan både skyldes eutrofiering og øget påvirkning med mere kalk- og baserigt grundvand.

113061 / i31