Du er her: novana.au.dk Indlandssalteng (1340) Næringsstatus

Næringsstatus

En lav og åben vegetation på indlandssalteng med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning på indlandssalteng forekommer enten i form af direkte gødskning, fra næringsrigt overfladevand og drænvand, via atmosfærisk deposition eller afdrift fra omkringliggende dyrkede marker. En høj tilgængelighed af næringsstoffer favoriserer de mere kvælstofelskende plantearter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne arter, der foretrækker den mere næringsfattige jord. Derved mister hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter også deres levesteder.

Indikatorer

Næringsstatus på indlandssalteng er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH, samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt. Indikatoren kan bruges som tegn på tidligere eller igangværende eutrofiering.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Den gennemsnitlige pH målt direkte i jordvandet i indlandssalteng er på 7,4 og hovedparten af målingerne ligger 7 og 8, hvilket tyder på, at det saltholdige grundvand er meget kalkholdigt. Til sammenligning er pH målt i jordvandet i rigkær på 6,8. I perioden 2004-2010 er foretaget laboratorieanalyser af pH ved opslemning af tørret jord i en CaCl-opløsning. Den gennemsnitlige pH-værdi er her væsentlig lavere med et gennemsnit på 5,7 på de overvågede stationer. Da de vilkår, der betinger et forsuringsniveau, er forskellige i jord og vand, kan direkte feltmålinger af jordvand og laboratoriemålinger af jord i en CaCl-opløsning ikke umiddelbart sammenlignes.

Den gennemsnitlige næringsratio, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,86, og blot en tiendedel af prøvefelterne har en næringsratio under 0,8. Den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 5,9, hvilket er kendetegnende for relativt næringsrige levesteder. Der er en meget lille spredning i den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof, og næsten alle prøvefelter har værdier mellem 5,4 og 6,4. Omtrent en tiendedel af prøvefelterne har en indikatorværdi omkring 7, med lav ranunkel, tigger-ranunkel, spyd-mælde, almindelig kvik og glat vejbred som hyppige arter, og i 10 % af prøvefelterne peger indikatorværdierne på en relativt lav tilgængelighed af næringsstoffer med arter såsom strand-vejbred, høst-borst, mose-bunke, glanskapslet siv og lyse-siv.

Udvikling

På grund af det lave antal overvågningsstationer i første programperiode har det ikke været muligt at beregne, om der er en signifikant udvikling i de undersøgte indikatorer for næringsstatus.

Geografiske mønstre

Indlandssalteng findes primært i Nordjylland, og med en enkelt forekomst på det sydlige Sjælland er overvågningsdata således utilstrækkelige til en analyse af regionale forskelle.

Overvågningsdata viser, at der er et signifikant lavere pH i jordvandet inden for - end udenfor habitatområde

Sammenfatning

Sammenlagt tyder overvågningsdata således på, at indlandssalteng er ret eutrofierede, og at næringselskende arter er lige så udbredte her som på de kystnære strandenge (1330). Umiddelbart tyder dette på, at der er tilført næringsstoffer til indlandssaltengene gennem engdriften, da grundvandet antages at være langt mere næringsbegrænsende fra naturens hånd end havvandet i de kystnære strandenge.

109184 / i31