Overvågningsdata

I første programperiode blev der udlagt 112 overvågningsstationer for kalkoverdrev (6210). Heraf var 21 intensive stationer, der blev overvåget årligt, og 91 ekstensive stationer, der blev overvåget én gang i perioden 2004-2010.

I anden programperiode er udlagt 129 nye overvågningsstationer for kalkoverdrev, så det samlede stationsnet består af 241 kalkoverdrevsstationer (Figur 6210.60). Alle 241 stationer er overvåget én gang, og de 112 stationer fra første programperiode er overvåget to gange i perioden 2011-2015.  

Siden 2004 er der overvåget kalkoverdrev på 77 overvågningsstationer, der primært er udlagt for surt overdrev (6230), tørt kalksandsoverdrev (6120), rigkær (7230) og strandeng (1330).

Sammenlagt er der i perioden 2004-2015 registreret kalkoverdrev på 318 overvågningsstationer (Figur 6210.61), heraf ligger 136 inden for - og 182 uden for habitatområderne (Figur 6210.62).

Tabel 6210.5a. Oversigt over overvågningsstationer for kalkoverdrev i hhv. første og anden programperiode og i hele perioden 2004-2015. Antal stationer er vist ved det antal, der er udlagt som kalkoverdrev, hvor prøvetagningen følger denne naturtype, ved det antal, der er udlagt for andre naturtyper, ved overvågningsfrekvensen og placeringen hhv. inden for - og uden for habitatområderne.

113040 / i31