Du er her: novana.au.dk Kildevæld (7220) Data

Overvågningsdata

I første programperiode blev der udlagt 55 overvågningsstationer for kildevæld (7220). Heraf var 15 intensive stationer, der blev overvåget årligt, og 40 ekstensive stationer, der blev overvåget én gang i perioden 2004-2010.

I anden programperiode er udlagt 53 nye overvågningsstationer for kildevæld, så det samlede stationsnet består af 108 kildevældsstationer (Figur 7220.60). Alle 108 stationer er overvåget én gang, og de 55 stationer fra første programperiode er overvåget to gange i perioden 2011-2015.  

Siden 2004 er der overvåget kildevæld på 43 overvågningsstationer, der primært er udlagt for rigkær (7230), surt overdrev (6230) og kalkoverdrev (6210).

Sammenlagt er der i perioden 2004-2015 registreret kildevæld på 151 overvågningsstationer (Figur 7220.61), heraf ligger 62 inden for - og 89 uden for habitatområderne (Figur 7220.62).

Tabel 7220.5a. Oversigt over overvågningsstationer for kildevæld i hhv. første og anden programperiode og i hele perioden 2004-2015. Antal stationer er vist ved det antal, der er udlagt som kildevæld, hvor prøvetagningen følger denne naturtype, ved det antal, der er udlagt for andre naturtyper, ved overvågningsfrekvensen og placeringen hhv. inden for - og uden for habitatområderne.

113076 / i31