Du er her: novana.au.dk Kildevæld (7220) Dynamik

Dynamik og tilgroning

Kilder og væld findes typisk som små punkt- eller linjeformede habitater med meget variabel vegetationsstruktur i og omkring det fremvældende og strømmende vand. Kildevæld forekommer som to undertyper, hvor de skovbevoksede kildevæld kan være helt uden bundvegetation, mens de lysåbne kildevæld i optimal tilstand har en meget åben, lavtvoksende og mosrig vegetation. Naturtypen er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Det gælder både fremstrømmende, næringsfattigt grundvand, der skaber vandmættede forhold og eroderer planter og jordbund, og fjernelse af biomasse ved græsning. Næringsbelastning og afvanding vil øge biomasseproduktionen og sammen med manglende afgræsning føre til en højere og tættere vegetation i og omkring kildevældene.

Indikatorer

Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden på kildevæld er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter, vegetationens højde samt forekomsten af græsning, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Dækningen af lave træer og buske er ret begrænset i de overvågede kildevæld med en gennemsnitlig dækning på under 1 %. Der er en meget stor variation i dækningen af høje vedplanter i og omkring det fremvældende og strømmende vand. I gennemsnit dækker høje træer og buske en tredjedel af overfladen. Halvdelen af det overvågede areal med kildevæld er helt træfrit, og omtrent en tredjedel er skovkildevæld med over 50 % dækning af høje træer og buske. De hyppigst registrerede vedplanter, der vokser omkring kilderne er grå-pil, rød-el, ask, ahorn og bøg.

Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 28 cm, og der er en relativt lavtvoksende og åben vegetation under 20 cm i en tredjedel af prøvefelterne.

Der er registreret tydelige tegn på græsning i knap en tredjedele af prøvefelterne.

Udvikling

Der er ingen signifikante ændringer i dækningen af vedplanter på kildevæld i perioden 2004-2015, mens der er en signifikant stigning i vegetationshøjden på 1,6 cm om året i perioden. Der er tilsyneladende en væsentlig mindre andel af prøvefelterne, der er græssede i 2014 end de øvrige år siden 2007, hvilket tyder på, at græsning er blevet mindre udbredt på overvågningsstationerne.

Geografiske mønstre

På Sjælland og øer er en større dækning af vedplanter, formodentlig fordi en større andel af kildevældene ligger i skov. De nordjyske kildevæld har en højere gennemsnitlig højde i urtevegetationen, men også en væsentligt mindre dækning af høje vedplanter (færre skovkilder). Selvom græsning er mindre udbredt i Vestjylland end i de øvrige tre regioner, er vegetationen ikke højere end gennemsnittet for hele landet.

Overvågningsdata viser endvidere, at der ikke er forskel på vegetationshøjden, dækningen af vedplanter og forekomsten af græsning inden for - og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Vegetationen på de fleste kildevældslokaliteter er relativt åben og lavtvoksende med en begrænset opvækst af vedplanter, og græsning er relativt udbredt i de lysåbne kildevæld. Stigningen i vegetationshøjde og ændringen i omfanget af græsning er dog tegn på en negativ udvikling for kildevældene.

113073 / i31