Du er her: novana.au.dk Klithede (2140) Næringsstatus

Næringsstatus

En lysåben klithedevegetation med mulighed for opretholdelse af dominans af dværgbuske forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning af klitheder forekommer typisk via atmosfærisk deposition, dog kan klitterne lokalt være påvirket af næringsstoffer fra direkte gødskning, afdrift fra dyrkede marker eller via drænvand fra omkringliggende landbrug.  

Indikatorer

Næringsstatus i klithederne er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i jordbunden, C/N-forholdet i jordbunden, kvælstofindholdet i løvet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio.

Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Kvælstofindholdet i laver, mosser og skudspidser af dværgbuske afspejler den aktuelle kvælstofdeposition. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Indikatoren er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Klithedernes pH ligger i gennemsnit på 3,6, og næsten alle målingerne ligger mellem 3 og 4.

CN forholdet i den øverste del af jordbunden er på lidt over 22, hvilket vurderes at være meget lavt. Det lave forhold indikerer, at kvælstofindholdet i det øverste morlag er så højt, at omsætningsforholdene på klithede er i forandring mod et mere næringsrigt økosystem.

Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i skudspidserne af dværgbuske (hedelyng og revling) på 1,4 %, hvilket vurderes at ligge umiddelbart under niveauet for upåvirkede lokaliteter i Danmark og er væsentligt lavere end de tørre heder (4030). Mere end en fjerdedel af målingerne ligger over 1,4 %, hvilket tyder på en vis påvirkning af kvælstof fra luften og/eller mineralisering af kvælstof i morlaget. Den gennemsnitlige næringsratio, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,75, og den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 2,1, hvilket er kendetegnende for ekstremt næringsfattige levesteder. Langt hovedparten af prøvefelterne rummer næringsfattig vegetation med en indikatorværdi under 2 hvor revling, hedelyng, sand-star, klokkelyng, mose-bølle, tormentil, blåtop, mark-frytle, blåmunke, fåre-svingel, sandskæg, håret høgeurt er hyppige.

Udvikling

Der er en signifikant stigning i mængden af kvælstof i skudspidser af dværgbuske på 0,027 % om året i perioden 2004-2015, mens der ikke er signifikante ændringer i jordbundens pH eller Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Der er endvidere registreret et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold på 0,52 enheder om året i perioden, hvilket er overraskende, da indikatoren opfattes som langsomt reagerende. Det relativt store fald skal ses i lyset af et ikke-signifikant fald i jordbundens indhold af både kulstof og kvælstof. Umiddelbart tyder resultatet på, at der sker en akkumulering af kvælstof i de øverste jordlag som følge af kvælstof deposition (hænger sammen med øget kvælstofindhold i løvet), tilgroning med vedplanter eller forvaltning (fx ved afbrænding).

Geografiske mønstre

De gennemsnitlige værdier for næringsstatus og pH er nogenlunde ens i alle fire regioner, mens der er et lidt lavere kvælstofindhold i løvet i den nordjyske region.

Overvågningsdata viser endvidere, at kvælstofindholdet i skudspidserne af dværgbuske er lavere, C/N-forholdet er højere og de næringselskende arter er mindre udbredte inden for - end uden for habitatområderne.

Sammenfatning

De hvide klitter findes typisk på relativt basisk sand, der endnu ikke er udvasket og vegetationens sammensætning af arter er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Der er dog en meget stor variation i jordbundens surhedsgrad og i forekomsten af næringselskende arter.


Der er registreret en signifikant stigning i mængden af kvælstof i skudspidser af dværgbuske (fx hedelyng) på klithederne i perioden 2004-2015.
Foto: Peter Wind, AU

109228 / i31