Du er her: novana.au.dk Klithede (2140) Sammenfatning

Sammenfatning af resultater

Tilstand

Klitheden er domineret af dværgbuske, og vegetationen er lavtvoksende med spredt forekomst af træer og buske. Der er en relativt høj dækning af hedelyng og meget lav dækning af bredbladede urter. Vegetationen rummer relativt få arter, men en stor andel af disse er følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning. Overvågningsdata viser dog også, at der er en relativt høj dækning af bølget bunke, og selvom laverne stedvis udgør en væsentlig del af vegetationen, er de helt fraværende i tre ud af fire prøvefelter. Der er invasive arter i hvert tredje prøvefelt, hovedsageligt bjerg-fyr, stjerne-bredribbe, arter af fyr og rynket rose.

Tre fjerdedele af arealet er således dækket af dværgbuske, og to tredjedele af arealet har en vegetationshøjde under 20 cm. Klithederne bliver kun undtagelsesvis græsset af husdyr og det er uvist hvor stor en andel af arealet, der holdes i et tidligt successionsstadium som følge af brand eller vilde græssere, fx krondyr.

Klithederne er generelt ekstremt næringsfattige med et meget lavt pH. Kvælstofindholdet i hedelyng og revling på en fjerdedel af arealet tyder dog på en vis påvirkning af kvælstof fra luften. Klithederne er kendetegnende ved at være moderat fugtige levesteder med en relativt stor variation i fugtigheden fra ekstremt tørre levesteder til våde og vandmættede forhold. Klokkelyng findes i en stor andel af prøvefelterne, men med en relativt begrænset gennemsnitlig dækning.

Udvikling

Der er tegn på en forværring af tilstanden i klithederne i perioden 2004-2015. Således er der registreret et signifikant fald i dækningen af laver, dværgbuske og bredbladede urter, mens der er en signifikant stigning i udbredelsen af bølget bunke. Der er endvidere et signifikant fald i dækningen af lave vedplanter, men en tilsvarende signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter. Det tyder på en tiltagende tilgroning på nogle stationer og fjernelse af vedplanter på andre stationer. Der er et signifikant fald i udbredelsen af græsning i perioden og en signifikant stigning i mængden af kvælstof i skudspidser af dværgbuske og et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold.

Geografiske mønstre

Der er nogen forskel på tilstanden af klithederne i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i.  I Nordjylland, hvor der er flest overvågningsstationer, er der registreret flere arter, der er meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, og klithederne har her en højere dækning af klokkelyng og lave vedplanter (herunder gråris) end i de øvrige tre regioner. I Vestjylland har invasive arter en væsentlig større udbredelse end i resten af landet. I den østjyske region, der rummer de meget lavtvoksende og åbne klitheder på Anholt, er der registreret en meget høj dækning af laver, men også relativt få arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, samt en høj dækning af bølget bunke. Endelig er rynket rose mere udbredt og bjerg-fyr mindre udbredt end i de øvrige tre regioner. Klokkelyng stort set fraværende i de to østlige regioner, og dækningen af hedelyng og forekomsten af græsning er højere på de sparsomme klitheder på Sjælland og øerne.

Overvågningsdata viser, at tilstanden i klithederne er noget bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er der signifikant flere meget følsomme arter, en højere dækning af klokkelyng, en lavere dækning af græsser og en tilsvarende højere ratio mellem dværgbuske og græsser inden for end uden for habitatområderne. Der er endvidere registreret en større udbredelse af græsning, en signifikant lavere dækning af høje vedplanter og en lavere udbredelse af invasive arter, herunder også rynket rose og bjerg-fyr, inden for-  end uden for habitatområderne. Endelig er kvælstofindholdet i skudspidserne af dværgbuske lavere, C/N-forholdet højere og de næringselskende arter er mindre udbredte inden for -end uden for habitatområderne.

115407 / i31