Du er her: novana.au.dk Klithede (2140) Udbredelse

Hvor findes naturtypen?

Klithede findes ved de eksponerede kyster, og har sin hovedudbredelse langs den jyske vestkyst og i Nord-Vestjylland. Eksempler på naturtypen findes på Skagen, Hulsig Hede syd for Skagen, Læsø og Hanstholm Reservatet.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) er vist i Figur 2140.1. Klitheden er, med et samlet areal på 23.800 ha, en af de mest udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 62 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 2140.1). Beregninger på grundlag af den seneste kortlægning inden for habitatområderne (2010-2011) peger på, at naturtypen er langt mere udbredt end tidligere antaget.

Tabel 2140.1. Udbredelsesområde og areal for klithede (2140) som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 690 700 510 530 1.200 1.230
Areal i alt, afrundet (ha) 13.800 16.800 5.000 7.000 18.800 23.800

Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha)

7.927 10.452 4.738 4.402 12.665 14.854
Andel af areal inden for habitatområderne (%) 57 63 95 63 67 62
109231 / i31