Du er her: novana.au.dk Klitlavning (2190) Hydrologi

Hydrologi

En gunstig tilstand i klitlavning forudsætter, at de naturlige hydrologiske processer i kystklitterne får lov at råde, og udtørring som følge af afvanding er en af de vigtigste negative påvirkninger af klitlavningernes tilstand. Klitlavningerne varierer meget og vandet kan både komme fra en regnvandsbetinget tidvis høj vandstand eller en mere permanent vandmætning som følge af et højt grundvandsspejl. Hydrologien er kompleks, og en høj vandstand i havet kan stuve udstrømmende ferskvand og få det til at oversvømme klitlavningerne. En tæt kontakt til grundvandet afhænger af at sandet bevæger sig frit i klitterne, så erosionen i vindbrudene blotlægger det fugtige og våde sand. Klitlavning med naturlig hydrologi rummer både vandmættede rørsumpe, søbredder, fugtige enge og kær (rigkær og fattigkær), og ofte ses en tydelig zonering fra de tørre øvre dele af lavningerne til den fugtige eller våde bund. Klitlavningerne kan være tidvist vanddækkede, og vandstanden kan svinge meget fra år til år. Denne dynamik er med til at holde vegetationen åben.

Afvanding i kystklitterne sker primært ved vandindvinding til drikkevand og markvanding, der fører til en sænkning af grundvandsspejlet. Dog kan der også være udtørring pga. lokal afvanding ved drænrør, drængrøfter og kanalisering, hvorved vandet ledes bort. Klitlavninger, der har været udnyttet til intensiv græsning og slæt, er typisk afvandet med henblik på at forlænge græsningsperioden samt muliggøre omlægning til kulturgræsser eller udbringning af gødning og har derfor en mere ensartet hydrologi.

Indikatorer

En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Naturtypens hydrologi er derfor dokumenteret ved dækningen af blankt vand ud fra pinpoint-data og en estimeret vanddækning i 5 m cirklerne, samt Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed. Dækningen af blankt vand og vanddækningen i 5 m cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for vegetationens tilpasning til de hydrologiske forhold på voksestedet. Den gennemsnitlige indikatorværdi viser, om der er en overhyppighed af tørketolerante arter i vegetationen, der kan fortrænge de fugtighedskrævende arter, der er karakteristiske for klitlavning.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Den gennemsnitligt dækning af blankt vand i prøvefelterne i klitlavning er 1,7 %, og i 95 % af prøvefelterne er der ikke synligt vand på overfladen. Estimaterne af vanddækning i 5 m cirklerne er noget højere med et gennemsnit på 9,2 % med fravær af åbent vand på 70 % af det overvågede areal. Der er kun registreret en høj dækning af vand på ganske få procent af arealet. Dette indikerer, at klitlavningerne primært består af fugtige og våde plantesamfund, og at klitsøer og vanddækkede rørsumpe er mere spredt forekommende. Eftersom overvågningen finder sted i sommerhalvåret kan en større del af klitlavningerne godt være vanddækkede i vintermånederne.

Den gennemsnitlige fugtighedsværdi, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 7,9, og værdierne spreder sig fra 4, der er kendetegnende for relativt tørre levesteder, til 10,5, der karakteriserer vanddækkede forhold. Halvdelen af prøvefelterne har en fugtighedsværdi mellem 7,5 og 9, svarende til meget fugtige til våde levesteder. Fordelingen af fugtighedsværdierne peger på, at der er en meget stor variation i fugtigheden i klitlavningerne.  Den store variation i fugtigheden gør det vanskeligt at anvende indikatorværdien for fugtighed som direkte udtryk for klitlavningernes tilstand.

Udvikling

Der er et signifikant fald i dækningen af det vanddækkede areal på 0,9 % og i dækningen af blankt vand i pinpoint-rammerne på 0,1 % om året i perioden 2007-2015. Da vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år, skal der formodentlig en længere årrække til for at påvise, om der er tale om en reel ændring i naturtypens hydrologi. Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige Ellenbergs fugtighedsværdi på 0,03 enheder om året i perioden 2004-2015.

Geografiske mønstre

Klitlavningerne i den østjyske region har en større andel arter, der er tilpasset våde levesteder, mens der er størst dækning af synligt vand i de nord- og vestjyske egne.

Der er ingen signifikant forskel på den gennemsnitlige fugtighedsindikator, dækningen af blankt vand i prøvefeltet og den estimerede vanddækning i 5 m cirklerne inden for - og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Overvågningen viser, at klitlavningerne generelt har en fugtig-våd vegetation, mens udviklingen ikke peger entydigt på hydrologiske ændringer, idet der både er tegn på mindre vanddække og højere Ellenberg-værdier for jordfugtighed.

110640 / i31