Du er her: novana.au.dk Klitlavning (2190) Udbredelse

Hvor findes naturtypen?

Klitlavning findes hovedsageligt i klitområder langs den jyske vestkyst og Nordjylland, men også hist og her langs de eksponerede kyster i resten af landet. Eksempler på naturtypen findes ved Skagen, Vandplasken i Nordvestjylland, Hanstholm Reservatet i Thy og på Fanø.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) er vist i Figur 2190.1. Klitlavning er, med et samlet areal på 7.600 ha, en almindeligt forekommende naturtype i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 66 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 2190.1). Ved genkortlægningen af klitlavning inden for habitatområderne er der kortlagt et større areal med naturtypen i den atlantiske region. Det har samlet ført til en 31 % forøgelse af det skønnede areal for hele landet.

Tabel 2190.1. Udbredelsesområde og areal for klitlavning (2190) som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 690 700 510 530 1.200 1.230
Areal i alt, afrundet (ha) 3.600 5.000 2.200 2.600 5.800 7.600
Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha) 2.483 3.304 1.674 1.685 4.156 4.989
Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 69 66 76 65 72 66
110636 / i31