Du er her: novana.au.dk Kontrolovervågning Analysemetoder Areal og udbredelse

Areal og udbredelse

Til Artikel 17-rapporteringen i 2013 er foretaget en beregning af udbredelses­område og areal for de 44 terrestriske naturtyper efter de retningslinjer, der er givet fra EU i forbindelse med medlemslandenes afrapportering af bevaringsstatus til kommissionen i 2013 (Evans & Arvela 2012).

Hvor findes naturtypen?

For hver af de 44 naturtyper er på undersiden ”Hvor findes naturtypen?” vist et kort over udbredelsesområde, kortlagte arealer og de overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i perioden 2004-2011. Der er endvidere vist en tabel over udbredelsesområdets areal, det samlede areal for naturtypen, det kortlagte areal inden for habitatområderne og det beregnede skøn over arealet uden for habitatområderne. Arealerne vises både for de to biogeografiske regioner og for hele landet. For de 34 lysåbne naturtyper blev udbredelse og areal første gang afrapporteret i Nielsen m.fl. (2012), og for de 10 skovnaturtyper blev udbredelse og areal første gang afrapporteret i Nygaard m.fl. (2014).

Datagrundlag

Datagrundlaget for beregningerne af naturtypernes udbredelsesområder og den arealmæssige dækning er data fra perioden 2004-2012. Der indgår data fra kontrolovervågningen i 2004-2012, kortlagte forekomster af lysåbne naturtyper inden for habitatområderne fra 2010-2011 samt kortlagte forekomster af skovtyperne inden for habitatområderne fra 2005-2009. Til vurdering af skovtypernes areal og udbredelse er tillige anvendt data fra Danmarks Skovstatistik (NFI) fra perioden 2008-2012, og skovenes arealer er første gang delvist afrapporteret i Johannsen m.fl. (2013).

Naturtypernes arealmæssige dækning

Ved Artikel 17-rapporteringen i 2013 er arealerne for de lysåbne naturtyper beregnet ud fra den opdaterede kortlægning (2010-2011) inden for habitatområderne. I mangel af data for naturtypernes arealmæssige dækning uden for habitatområderne er der foretaget en opskalering til biogeografisk og nationalt niveau ud fra relationen mellem de kortlagte forekomster i habitatområderne og de § 3 beskyttede arealer inden for - og uden for habitatområderne.

For de 10 skovtyper er arealerne beregnet ud fra den fuldstændige kortlægning inden for habitatområderne (2005-2010), hvor fredsskovspligtige og ikke-fredsskovpligtige arealer er registreret. Ved opskaleringen til biogeografisk og nationalt niveau er her anvendt forholdet mellem antal NFI prøveflader (Johannsen m.fl. 2013) hhv. inden for - og uden for habitatområderne.

Naturtypernes udbredelsesområde

Ved Artikel 17-rapporteringen i 2013 er udbredelsesområderne for de lysåbne naturtyper beregnet ud fra kendte forekomster, dvs. kortlægnings- og overvågningsdata og ekspertvurderinger af de økologiske kår, der betinger naturtypernes tilstedeværelse og karakterarternes udbredelse. For nogle naturtyper er udbredelsesområdet udelukkende beregnet ud fra kendte forekomster. Det gælder eksempelvis aktiv højmose, hvor forekomsterne er velkendte. For andre naturtyper er den eksisterende viden om forekomster uden for habitatområderne imidlertid mangelfuld, og udbredelsesområdet bygger på en kombination af dokumenterede forekomster og ekspertvurderinger. Eksempelvis er udbredelsesområdet for kystklitterne defineret ved kendte forekomster af de 6 kystklitnaturtyper og forekomsten af flyvesand i en afstand på 5 km fra kysten. Tilsvarende bygger vurderingen af udbredelsesområdet for avneknippemose (7210) på dokumenterede forekomster fra statens kortlægnings- og overvågningsdata og kommunernes § 3 registreringer samt TBU kort over udbredelsen af hvas avneknippe.

Ved Artikel 17-rapporteringen i 2013 er udbredelsesområderne for de 10 skovtyper beregnet ud fra den fuldstændige kortlægning inden for habitatområderne (2005-2010) samt prøvefelter fra overvågningsstationer i NOVANA programmet (kontrolovervågningen) og prøveflader fra Danmarks Skovstatistik (NFI, Johannsen m.fl. 2013), der er typebestemt som den pågældende skovtype.

For at sikre en ensartet afrapportering fra medlemslandene har European Topic Centre on Biological Diversity udviklet et særligt ”range tool”, der beregner naturtypernes udbredelsesområder (Evans & Arvela 2012). Ud fra 10 km kvadrater med kendte eller potentielle forekomster identificerer værktøjet disse og de mellemliggende kvadrater i gridnettet som et samlet udbredelsesområde. Når der er mere end 40 km mellem forekomsterne, bliver udbredelsesområdet delt op.

Referencer

Evans D. & Arvela, M.: 2012, 'Assessment and reporting under Article 17 of the Habitats Directive. Explanatory Notes & Guidelines for the period 2007-2012, Final Draft July 2011', European Topic Centre on Biological Diversity.

Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K. og Jørgensen, B.B., 2013, 'Skove og plantager 2012, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013', 189 s. ill.

Nielsen, KE, Damgaard, C, Nygaard, B, Bladt, J, Ejrnæs, R & Bruus, M: 2012, 'Terrestriske naturtyper 2011 – udvikling og areal, NOVANA, Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 35, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet', 118 s. dce2.au.dk/pub/SR35.pdf

Nygaard, B. Nielsen, K.E., Damgaard, C., Bladt, J., Ejrnæs, R. 2014, 'Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper´, Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 118, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 142 s. http://dce2.au.dk/pub/SR118.pdf

109270 / i31