Invasive arter

Hvorfor registreres invasive arter?

Invasive plantearter er ikke-hjemmehørende arter, der fortrænger den oprindelige, hjemmehørende flora og ændrer plantesamfundene. Globalt anses invasive arter for at være en af de væsentligste trusler mod den biologiske mangfoldighed, hvorfor overvågning af invasive arter er vigtig i et nationalt overvågningsprogram (MEA 2005).

Hvordan registreres invasive arter?

Indikatoren invasive arter er afledt af vegetationens artssammensætning og beregnes som antallet af prøvefelter på en overvågningsstation, hvor der er registreret en eller flere invasive arter i 5 m cirklen. For en række habitatnaturtyper i klitter, på heder og i sure moser er denne indikator suppleret med andelen af 5 m cirkler på overvågningsstationerne, hvor der er registreret forekomst af specifikke invasive arter (fx bjerg-fyr, rynket rose og/eller stjerne-bredribbe).

I NOVANA-programmets første periode (2004-2010) blev dækningen af invasive arter opgjort på stationsniveau, men siden 2011 er de invasive arter udelukkende registreret sammen med de øvrige plantearter i prøvefelter og 5 m cirkler. 

Listen over invasive arter, der indgår i NOVANA-overvågningen, kan ses i nedenstående tabel.

Tabel J. Liste over arter, der betegnes som invasive i NOVANAs naturtypeprogram

Artsgruppe Dansk navn Latinsk betegnelse
Urter Canadisk bakkestjerne Conyza canadensis
Japan-pileurt Fallopia japonica ssp. Japonica
Kæmpe-pileurt Fallopia sachalinensis
Kæmpe-bjørneklo Heracleum mantegazzianum
Mangebladet lupin Lupinus polyphyllus
Rød hestehov Petasites hybridus
Canadisk gyldenris Solidago canadensis
Sildig gyldenris Solidago gigantea
Mosser Stjerne-bredribbe Campylopus introflexus
Træer – løv Arter af bærmispel Amelanchier sp.
Hæk-berberis Berberis thunbergii
Hvid kornel Cornus alba ssp. Stolonifera
Bukketorn Lycium barbarum
Glansbladet hæg Prunus serotina
Hjortetaktræ Rhus typhina
Robinie Robinia pseudoacacia
Rynket rose Rosa rugosa
Kamtchatka-rose Rosa x kamtchatica
Arter af spirea Spiraea sp.
hvid snebær Symphoricarpos albus var. laevigatus
Træer – nål Arter af ædelgran   
 - almindelig ædelgran Abies alba
 - normansgran Abies nordmanniana
 - nobelis Abies procera
 - m.fl.  
Arter af lærk  
 - Europæisk lærk m.fl. Larix decidua ssp. decidua 
Arter af gran (rød-gran undtaget)   
 - hvid-gran Picea glauca
 - sitka-gran Picea sitchensis
 - m.fl.  
Arter af fyr (skov-fyr undtaget)  
 - klit-fyr Pinus contorta
 - bjerg-fyr Pinus mugo
 - østrigsk fyr Pinus nigra var. nigra
 - m.fl.  
Douglasgran Pseudotsuga menziesii

Referencer

M.E.A.: 2005, 'Millennium Ecosystem Assessment www.unep.org/maweb/en/synthesis.aspx '.