Dynamik og tilgroningsgrad

Kystklint eller -klippe er en ekstremt dynamisk naturtype, og vegetationen er typisk åben med blottet bund og mulighed for regeneration af de lavtvoksende pionerarter, der er knyttet til dette levested. Naturtypen er påvirket af en række forskellige dynamiske processer, især erosion, der bidrager til at holde vegetationen lav og åben. Modsat vil en næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation.

Indikatorer

Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden på kystklint eller -klippe er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter og bar jord, vegetationens højde samt forekomsten af græsning, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse. Ellenbergs indikatorværdi for salinitet er med som et udtryk for planternes tilpasning til saltpåvirkning og indikerer dermed, i hvilket omfang skrænterne påvirkes af havets bølgepåvirkning.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Vedplantedækningen er generelt lav på de overvågede skrænter med en gennemsnitlig dækning på 5 og 13 % for hhv. lave og høje træer og buske. I omtrent halvdelen af prøvefelterne er der således ingen vedplanter, og en meget beskeden andel af prøvefelterne er massivt tilgroet med høje træer og buske. Det tyder på, at vedplanterne findes som enkeltstående buske og træer eller i mindre grupper. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er omkring 22 cm. I to tredjedele af prøvefelterne er vegetationsdækket lavere end 10 cm, og i en tiendedel er vegetationen over 50 cm.  I gennemsnit er en tredjedel af jordoverfladen på kystklinterne blottet og vegetationsløs, hvor nye arter og individer kan spire frem fra frøbanken og etablere sig. I 10 % af felterne er der en sluttet vegetation uden blottet bund.

Den gennemsnitlige salinitetsværdi, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 0,75, hvilket er væsentligt lavere end gennemsnittet for de to strandvoldstyper.  Ganske få procent af prøvefelterne har en gennemsnitlig salinitetsværdi over 2, der indikerer at en væsentlig del af arterne er tolerante overfor en regelmæssig påvirkning fra saltsprøjt. De hyppigste salttolerante arter er rød svingel, almindelig kvik, spyd-mælde, vild gulerod og harril.

Udvikling

Da kystklinterne først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.

Geografiske mønstre

Kystklinterne i den sjællandske region er karakteriseret ved en højere dækning af lave vedplanter og en højere gennemsnitlig vegetationshøjde end i den østjyske region, men også en lavere dækning af høje vedplanter. Endelig er vegetationen på de sjællandske kystklinter mere påvirkede at salt fra havet. 

Da der kun er udlagt ganske få overvågningsstationer inden for habitatområderne, har det ikke været muligt at analysere, om der er signifikant forskel på fordelingen inden for - og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Vegetationen på kystklinterne er åben og lavtvoksende med en høj dækning af blottet substrat, hvilket tyder på at skrænterne er udsat for erosion. En ganske lille andel af arealet med kystklint er udsat for regelmæssig saltpåvirkning.

109154 / i31