Artsrigdom (antal
arter, følsomme arter og meget følsomme arter)
 

Hvorfor registreres artsrigdom?

Antal arter

Antal arter er et simpel og vidt udbredt mål for naturarealers biodiversitet. Der er dog ikke altid en positiv sammenhæng mellem antallet af arter og naturtilstanden, da nogle naturtyper er naturligt artsfattige, og en stigning i artsantallet kan være tegn på en negativ forstyrrelse.

Der er en meget stor variation i, hvor mange plantearter, der er registreret i de lysåbne naturtyper. Den mest artsfattige af de 34 lysåbne naturtyper er vadegræssamfund (1320) med et gennemsnit på mindre end fem arter. Men også enårig strandengsvegetation (1310), forklit (2110) og hvid klit (2120), aktiv og nedbrudt højmose (7110 og 7120) samt hvas avneknippemose er naturligt artsfattige levesteder, der er karakteriseret ved ret ekstreme økologiske kår i form af fx forstyrrelser (erosion), højt saltindhold i jordvandet, lavt pH, lav tilgængelighed af næringsstoffer og vandmætning, som meget få hjemmehørende plantearter er tilpasset.

De mest artsrige naturtyper er kalkoverdrev (6210), tørt kalksandsoverdrev (6120), surt overdrev (6230), samt rigkær (7230) og kildevæld (7220), hvor der i gennemsnit er registreret mellem 23 og 29 plantearter i 5 m cirklerne. 

Antal følsomme og meget følsomme arter

Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Det er arter, som stadigvæk er mere eller mindre almindelige, men som har været i stor historisk tilbagegang. De følsomme plantearter er en bedre indikator end alle arterne, da en negativ ændring af tilstanden som hovedregel vil medføre en nedgang i antallet af følsomme arter.

I NOVANA rapporteringen er ”følsomme arter” defineret som stjernearter i naturtilstandssystemet. Det omfatter arter med en artscore på 4, der er lidt følsomme og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning. De hyppigst registrerede følsomme plantearter (stjernearter) i de lysåbne habitatnaturtyper er hedelyng, revling, sand-star, almindelig star, vellugtende gulaks, håret høgeurt, gul snerre, kær-tidsel, mark-frytle og klokkelyng.

”Meget følsomme arter” er defineret som tostjernearter i naturtilstandssystemet. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme -, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning. De meget følsomme plantearter findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer. De hyppigst registrerede meget følsomme plantearter i de lysåbne habitatnaturtyper er tormentil, tandbælg, djævelsbid, eng-havre, hjertegræs, hunde-viol, rundbladet soldug, knoldet mjødurt, tue-kogleaks, hvid næbfrø og smalbladet timian.

Hvordan registreres artsrigdom?

Indikatorerne ”antal arter”, ”antal følsomme arter” og ”antal meget følsomme arter” er afledt af vegetationens artssammensætning og beregnes ud fra de samlede artslister for 5 m cirklerne.