Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor registreres dækningen af græsser?

Dækningen af græsser varierer betragteligt mellem de forskellige lysåbne terrestriske naturtyper. Som hos urterne er der stor forskel på græssernes konkurrenceevne. Således er sandskæg, fåre-svingel og hjertegræs eksempler på nøjsomme græsarter, der hurtigt forsvinder, når tilgængeligheden af næringsstoffer øges, mens rørgræs, almindelig kvik og høj sødgræs effektivt udnytter næringsstoffer og udkonkurrerer de mere langsomt voksende urter og græsser.

For mange naturtyper er dækningen af græsser naturligt lavt og en høj græsdækning kan være udtryk for næringspåvirkning eller ændringer i forstyrrelsesregimet. Eksempelvis vil der ikke forekomme græsser i vegetationen på højmoser med intakt hydrologi og dermed et naturligt lavt næringsstof-niveau, og på sure og næringsfattige heder vil græsserne udgøre en ret begrænset del af vegetationsdækket. Studier af artsrige sure overdrev (6230) i England har vist en stigende græsdækning ved tilførsel af luftbåren kvælstof, primært i form af ammonium (Stevens et al. 2006).

Hvordan registreres dækningen af græsser?

Dækningen af græsser er afledt af vegetationens artssammensætning og beregnes som antal hits i pinpoint-rammen, der berører en art fra græsfamilien. Dækningen af græsser kan beregnes for alle terrestriske habitatnaturtyper, men da metoden til indtastning af pin point data er ændret gennem programmet, kan græsdækningen kun beregnes for data indsamlet fra 2007.