Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Skovindikatorarter

Hvorfor registreres skovindikator?

I NOVANA programmet er udvalgt 25 træboende ­arter af vedboende svampe, mosser og laver, som repræsentanter for essentielle biodiversitetselementer i skovene, herunder forekomst af gamle træer og dødt ved, ikke-kommercielle skovtræer, kontinuert skovklima og uforurenet luft. De 25 træboende indikator­arter er fordelt på 12 vedboende svampe, 8 epifytiske mosser og 5 epifytiske laver (Tabel 1) (Fredshavn m.fl. 2018). De samme 25 skovindikatorarter registreres i Danmarks Skovstatistik (NFI).  

Med undtagelse af de epifytiske laver er der tale om vidt udbredte og relativt hyppige arter, som man vil kunne forvente at finde i de fleste løvskove, hvor der forekommer gamle træer, furet bark samt dødt liggende og stående ved. Der ses da også en positiv korrelation mellem antallet af arter pr. station og stationens mængde af dødt ved. De hyppigst registrerede arter er slank og stor stammemos samt tøndersvamp og birkeporesvamp.

Antallet af potentielle indikatorarter varierer mellem skovtyperne. De fire bøgeskovstyper (9110, 9120, 9130 og 9150) er således potentielle levesteder for 17-18 af de 25 indikatorarter. Indikatorarterne er i mindre grad knyttet til egeskovstyperne (9160, 9170 og 9190) og skovbevokset tørvemose (91D0) og det vurderes, at disse skovtyper kan huse omtrent halvdelen af de 25 udvalgte arter. Elle-og askeskovene er potentielle levesteder for 9 af indikatorarterne (primært svampe), og indikatorarterne er uegnede til at vurdere bevaringsstatus for skovklit.

Hvordan registreres skovindikator?

Siden 2007 er der i NOVANA programmet foretaget en registrering af antal skovindikatorarter på egnede levesteder fra skovbunden op til 1,8 m højde i 15 m cirklen. Indikatorarterne er registreret årligt i perioden 2007-2010 og én gang hvert sjette år siden 2011.

Referencer

Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K., & Jørgensen, B. B. (2013). Skove og plantager 2012. Skov & Landskab, Københavns Universitet.https://static-curis.ku.dk/portal/files/51217813/Skove_og_plantager_2012_ny.pdf

Müller, J., Hothorn, T. & Pretzsch, H. 2007. Long-term effects of logging intensity on structures, birds, saproxylic beetles and wood-inhabiting fungi in stands of European beech Fagus sylvatica L. Forest Ecology and Management, 242, 297-305.

Gossner, M. M., Lachat, T., Brunet, J., Isacsson, G., Bouget, C., Brustel, H., Brandl, R., Weisser, W. W. & Müller, J. 2013. Current near-to-nature forest management effects on functional trait composition of saproxylic beetles in beech forests. Conservation Biology, 27, 605-614.

Hahn, K. & Christensen, M. 2005. Dead Wood in European Forest Reserves - A Reference for Forest Management. EFI Proceedings, 51, 181-192.

Lachat, T., Wermelinger, B., Gossner, M. M., Bussler, H., Isacsson, G. & Müller, J. 2012. Saproxylic beetles as indicator species for dead-wood amount and temperature in European beech forests. Ecological Indicators, 23, 323-331.