Græsning, høslet, slåning og rydning

Hvorfor registreres græsning, høslæt, slåning og rydning?

En stor del af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er levesteder for nøjsomhedsplanter med lav konkurrenceevne og lys- og varmekrævende arter. I optimal tilstand er vegetationen derfor relativt lav og åben. Forvaltningsindsatser i form af græsning, høslæt, slåning og rydning bidrager til at opretholde et lysåbent vegetationsdække og er let at registrere i felten.

Naturpleje i form af græsning og høslæt efterligner de store forhistoriske dyrs græsning og fastholder lysåbne plantesamfund i tidlige successionstrin. Græsning er en naturlig proces, der fastholder lysåbne plantesamfund i tidlige successionstrin. Den fysiske forstyrrelse af vegetationen er gradvis og rumligt variabel, idet nogle områder græsses mere intensivt end andre. Desuden er dyrene selektive, og der er mulighed for at udvikle øer af vedplanter og gamle solitære træer på græsningsarealerne til glæde for mange arter. Endelig efterlader dyrene gødning, som er et vigtigt levested for specialiserede insekter og svampe, hvoraf mange er truet. ”Møgdyr”, som lever i kokasser og hestepærer er vigtige byttedyr for de næste led i fødekæden. Græsning har således stor betydning for vedligeholdelse af levesteder for lys- og varmekrævende arter, for skabelse af tuer og knolde med variation i mikroklima, for spredning og kolonisering af plantearter og for gødningslevende arter af biller og svampe.

Høslæt adskiller sig fra græsning ved at være en pludselig og ensartet fjernelse af biomassen på én gang. Hvis høslæt gennemføres på naturlige overdrev og enge uden tilførsel af gødning, kan resultatet være meget artsrige plantesamfund med mange sjældne arter, blandt andet fordi høslættet fjerner næringsstofferne og er en effektiv måde at skabe fosforfattige miljøer på (Wassen m.fl. 2005). Men biodiversitet knyttet til nedbrydning af dyrenes ekskrementer har ikke megen glæde af høslættet, og det skaber ikke den samme rumlige variation i overfladen og vegetationsstrukturen, som græsning gør.

Slåning adskiller sig fra høslæt ved, at det afslåede materiale efterlades på stedet. Slåning kan bidrage til at holde vegetationsdækket lysåbent, men det afslåede materiale hindrer lysets afgang til jordbunden, og der sker ikke ingen fjernelse af næringsstoffer.

Rydning af træer og buske foretages typisk som et engangsindgreb ved genindførsel af græsning eller høslæt på tilgroede naturarealer. Rydninger kan medføre meget store og pludselige ændringer i et naturareals tilstand.

I analyserne af habitatnaturtypernes tilstand og udvikling anvendes græsning, høslæt, slåning og rydning som indikator for tilgroningsgraden og intensiteten af de dynamiske processer, der holder vegetationen lav og åben. Andre indikatorer for naturtypernes dynamik og tilgroningsgrad er dækningen af vedplanter og vegetationshøjden.

Hvordan registreres græsning, høslæt, slåning og rydning?

I felten registreres, om der er synlige tegn på græsning, høslæt, slåning og/eller rydning i 5 m cirklerne for alle lysåbne terrestriske habitatnaturtyper. Registrering af forvaltningsindsatser har været en del af overvågningen siden 2007.

Indikatoren bruges til beregne hvor stor en andel af prøvefelterne, der er omfattet af de enkelte indsatstyper, og til fortolkning af de øvrige indikatorer.