Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper og skove
Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed (Ellenberg m.fl. 1992) er et udtryk for vegetationens tilpasning til de hydrologiske forhold på voksestedet. Indikatoren tager udgangspunkt i Ellenberg´s indikatorværdier (Ellenberg m.fl. 1992), der er biologiske vurderinger af plantearters optimum langs de vigtigste økologiske gradienter, herunder næringsrigdom (se Tabel). Således indikerer forekomsten af sandskæg (indikatorværdi = 1), at voksestedet er ekstremt tørt, djævelsbid og lyse-siv (indikatorværdi = 7) findes, hvor der er fugtigt, mens tagrør og kragefod (indikatorværdi = 10) peger på, at levestedet er vådt, men med lange perioder uden stående vand.
Ved at tage gennemsnittet af indikatorværdien for en artsliste kan man få en indikation af, hvilke miljøforhold artssammensætningen er tilpasset. Hvis der eksempelvis er sket en udtørring af en våd hede (4010), vil de mest fugtighedskrævende arter forsvinde, og Ellenberg-tallet for fugtighed vil falde til et lavere niveau.
I modsætning til vandstandsmålingerne er Ellenbergs fugtighedsindikator ikke et direkte mål for de hydrologiske forhold, men værdier på en rangordnet skala, der afspejler arternes respons på vandstanden på voksestedet.
Ellenbergs fugtighedsindikator er afledt af vegetationens sammensætning af karplanter og kan beregnes for alle terrestriske habitatnaturtyper. Mosser og laver indgår ikke i beregningen af næringsindikatoren, så indikatoren fungerer bedst i naturtyper, hvor karplanter er dominerende.
Fugtighedsindikatoren beregnes for hvert prøvefelt ved at tage et gennemsnit af Ellenberg-værdien for de arter, der er registreret i pinpoint-rammen. Gennemsnittet er vægtet for arternes dækningsgrader, så de dominerende arters indikatorværdier vægter højere end de mere spredt forekommende arter.
Ellenberg, H., Weber, H. E., Düll, R., Wirth, V., Werner, W. & Paulißen, D.: 1992, 'Zeigerwerte von Pflanzen in Mitteleuropa', Scripta. Geobot. 18, 1-258.