Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lysindikator

Hvorfor registreres lysindikator?

En stor af skovens truede arter er knyttet til de relativt lyse og varme levesteder, der opstår ved naturlige forstyrrelser i form af græsning, brand, storm, oversvømmelse og erosion. Tætte og mørke skove er ofte fattige på levesteder og arter, mens det lyse og varme klima i åbne skove, skovlysninger, lysbrønde og skovbryn skaber levesteder for varmekrævende insekter og for de planter, der er knyttet til overgangen mellem skygget skov og lysåben eng, mose, hede eller overdrev. Tilgængeligheden af lys er derfor en vigtig indikator for skovnaturtypernes tilstand og udvikling.

Ellenberg´s lysindikator er et udtryk for vegetationens tilpasning til tilgængeligheden af lys på voksestedet. Indikatoren tager udgangspunkt i Ellenberg´s indikatorværdier (Ellenberg m.fl. 1992), der er biologiske vurderinger af plantearters optimum langs de vigtigste økologiske gradienter, herunder lys (se Tabel O). Således indikerer forekomsten af skovmærke, majblomst og almindelig bingelurt (indikatorværdi = 3), at levestedet er relativt mørkt. Skovsyre, hindbær, stor fladstjerne, smalbladet mangeløv, miliegræs, bredbladet mangeløv, enblomstret flitteraks og dunet steffensurt (indikatorværdi = 4-6) findes hvor der trænger en noget større mængde lys ned gennem kronelaget. Endelig peger forekomsten af en lang række urter og græsser fra lysåbne levesteder, samt buskarterne mose-pors, ene, klit-rose og gyvel (indikatorværdi = 8) på, at levestedet er lyst.

Bøg er det mest udprægede skyggetræ i de danske skove, der lader meget lidt lys slipper ned gennem kronelaget. Arten har en indikatorværdi på 3, hvilket viser at bøgetræerne kan regenerere i et skyggefuldt miljø. Skyggetræerne ahorn og skov-elm har en indikatorværdi på 4, mens ask, rød-el og kristtorn er tilpasset et lidt mere lyst skovklima (indikatorværdi = 5). Lystræerne eg, birk og skov-fyr (indikatorværdi = 7) slipper relativt meget lys gennem kronelaget. Ved at tage gennemsnittet af indikatorværdien for en artsliste kan man få en indikation af, hvilke miljøforhold artssammensætningen er tilpasset.

I modsætning til kronedækningen er Ellenbergs lysindikator ikke et direkte mål for mængden af lys, der trænger gennem kronelaget i skoven, men værdier på en rangordnet skala, der afspejler arternes respons på tilgængeligheden af lys på voksestedet over en længere periode.

Hvordan beregnes Ellenbergs lysindikator?

Ellenbergs lysindikator er afledt af vegetationens sammensætning af karplanter og kan beregnes for alle terrestriske habitatnaturtyper, men benyttes typisk for skovene. Mosser og laver indgår ikke i beregningen af lysindikatoren, så indikatoren fungerer bedst i naturtyper, hvor karplanter er dominerende.

Lysindikatoren beregnes for hvert prøvefelt ved at tage et gennemsnit af Ellenberg-værdien for de registrerede arter, enten som et uvægtet gennemsnit i 5 m cirklerne eller vægtet for arternes dækningsgrader i pinpoint-rammen, så de dominerende arters indikatorværdier vægter højere end de mere spredt forekommende arter.

Tabel O. Oversigt over talværdierne for indikatorværdien lys og fordelingen af de godt 1.300 plantearter, vi har værdier for. For hver talværdi er en kort beskrivelse og eksempler på danske arter.

Referencer

Timmermann, A, Damgaard, C, Strandberg, M, Svenning, J (2014) Pervasive early 21st-century vegetation changes across Danish semi-natural ecosystems: more losers than winners and a shift towards competitive, tall-growing species. Journal of Applied Ecology Volume 52, Issue 1, pages 21–30, February 2015