Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor registreres morlagets tykkelse?

Jordbundens humusform anses som en meget vigtig del af økosystemet. Humus består af et lag mere eller mindre uomsat og dermed også mere eller mindre genkendeligt organisk materiale samt en underliggende mineralsk horisont med et varierende indhold af organisk stof. Forholdet mellem disse to jordbundslag afgør, hvilken humustype der er tale om. Begreberne muld og mor handler mest den måde planterne bliver nedbrudt på. Humusfor­men har afgørende indflydelse på træernes og bundfloraens vækst­forhold – herunder vandhushold­ning og håndteringen af jordbundens næringsstoffer. Mor-dannel­se virker som "sink" for kulstof, og dermed for en lang række stoffer, der ellers ville være udvasket. Hos artsfattige plantesam­fund, som heder og sure skove er der oftest en tilsvarende artsfattigdom i jordbunden. Den relativt lille diver­sitet i mikrofloraen vil medføre et mindre nedbrydningspotentiale og dermed en mindre fuldstændig ned­brydning af k­omplekse substrater. Dette er formentlig baggrunden for den lave om­sætning af det organiske stof og dermed opbygningen af mor-lag.

Morlaget i klitter og heder virker som en buffer mod eutrofiering og forsuring. Så længe disse naturtyper ikke er kvælstofmættede vil de være i stand til at konsumere store mængder kvælstof. På Hjerl hede er mængderne af kulstof og kvælstof i jordbunden målt til henholdsvis 180 ton og mere end 6 tons kvælstof pr hektar (Nielsen, Hansen et al. 2000).  Morlagets tykkelse samt kulstof- og kvælstofindhold gør det muligt at beregne puljestørrelser af C og N og dermed også vigtige målinger i relation til klimaændringer.

Hvordan registreres morlagets tykkelse?

Måling af morlaget tykkelse foretages kun i klitter og på heder med morlagsdannelse (2140, 4010 og 4030), og kun ved første feltbesøg i overvågningsperioden. Der udtages jordprøver ved de fire hjørner af pinpoint-rammen. Morlagets tykkelse måles i hele antal cm ved hvert hjørne.