Aarhus Universitets segl

Ratio mellem urter og græsser

Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper

Hvorfor registreres ratioen mellem bredbladede urter og græsser?

Forholdet mellem dækningen af bredbladede urter og græsser/halvgræsser er en simpel indikator for tilstanden i en række lysåbne terrestriske naturtyper. Generelt har lysåbne naturarealer i en gunstig tilstand en højere dækning af bredbladede urter end mere kulturpåvirkede arealer. Mange bredbladede urter har en rig produktion af nektar og pollen, der udgør en væsentlig fødekilde for insekter såsom humlebier, jordbier, honningbier, svirrefluer, sommerfugle, natsværmere, træbukke og snyltehvepse. Selvom vi ikke ved nøjagtigt hvordan, så er det af betydning for den samlede biodiversitet - især diversiteten af bestøvende insekter, at andelen af insektbestøvede blomster ikke reduceres.

For mange naturtyper kan en stigende dækning af græsser i forhold til bredbladede urter være udtryk for næringspåvirkning eller ændringer i forstyrrelsesregimet. Således har studier af sure overdrev (6230) i England og kalkrige klitter i Danmark vist en stigende græsdækning og faldende urtedækning ved tilførsel af luftbåren kvælstof, primært i form af ammonium (Brunbjerg et al. 2014, Stevens et al. 2006). Ratioen mellem bredbladede urter og græsser kan antageligt også påvirkes af de hydrologiske forhold og forstyrrelsesregimet. Forholdet mellem dækningen af bredbladede urter og græsser kan variere fra år til år alt efter de klimatiske forhold. Eksempelvis vil græsserne udgøre en større del af vegetationen efter et fugtigt forår end i tørre år. Det skal bemærkes, at nogle bredbladede urter som fx hvid-kløver, ager-tidsel, vild kørvel, stor nælde, vil respondere positivt på tilførsel af næringsstoffer, omlægning og afvanding, og en høj dækning af bredbladede urter er ikke altid ønskværdig. Denne indikator skal derfor tolkes med omtanke.

Dækningen af bredbladede urter er høj på naturlige overdrev, rigkær og kildevæld og ekstremt lav på sure og næringsfattige højmoser og heder.

Hvordan registreres ratioen mellem urter og græsser?

Ratioen mellem bredbladede urter og græsser er afledt af vegetationens artssammensætning og beregnes som antal hits i pinpoint-rammen, der berører en bredbladet urt i forhold til det samlede antal hits med bredbladede urter, halvgræsser og græsser. Ratioen kan beregnes for alle terrestriske habitatnaturtyper, men da metoden til indtastning af pinpoint-data er ændret gennem programmet, kan ratioen mellem bredbladede urter og græsser kun beregnes for data indsamlet fra 2007. Bredbladede urter omfatter karplanter, der ikke er vedplanter, dværgbuske, græsser eller halvgræsser. Artsgruppen omfatter således alle en- og tokimbladede arter, der ikke tilhører græs-, halvgræs-, siv- eller lyngfamilierne eller har livsformen fanerofyt, hvilket er planter, der overvintrer med forveddede dele over jorden (træer, buske og lianer).

Referencer

Brunbjerg, A. K., Svenning, J. C., & Ejrnæs, R. (2014). Experimental evidence for disturbance as key to the conservation of dune grassland. Biological Conservation, 174, 101-110

Stevens, C.J., Dise, N.B., Gowing, D.J., Mountford, J.O., 2006. Loss of forb diversity in relation to nitrogen deposition in the UK: regional trends and potential controls. Global Change Biology 12, 1823-1833