Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dødt ved

Hvorfor registreres dødt ved?

Fælles for skovene er, at der knytter sig en stor gruppe af arter til overfladen af gamle træer (epifytter) og til ved under nedbrydning, både i hulheder eller rådne partier på ellers levende træer og i døde grene og stammer. En tommelfingerregel siger, at det er en tredjedel af skovenes samlede biodiversitet, som er vedboende i bred forstand. Denne del af skovens biodiversitet må betragtes som særligt truet, idet levestederne er direkte påvirkede af den forstlige hugst af biologisk unge træer og fjernelsen af det døde ved. Mange truede arter koloniserer udelukkende træer, som stadigvæk er levende, så der er behov for både levende gamle ”veterantræer” og dødt ved.

Den videnskabelige litteratur viser, at biodiversiteten af vedboende arter stiger med mængden af dødt ved, og selvom stigningstaksten i artsantallet aftager, kommer der stadigvæk flere arter til med stigende mængde dødt ved, helt op til den urørte løvskovs mængde af dødt ved på mere end 100 m3 pr. ha. En række meget omfattende undersøgelser af metadatasæt (fx Gossner et al., 2013; Lachat et al., 2012; Müller et al., 2007) peger på, at skovtyper med en stor vedmasse også naturligt rummer store mængder dødt ved og dermed naturligt også en stor diversitet af vedboende arter. Der ses et betydeligt tab i diversiteten af de vedboende arter, når mængden af dødt ved kommer under 50-70 m3 pr. ha.

Ud over mængden af dødt ved er det vigtigt, at der i skovene er en variation i vedets nedbrydningsstadier, således at der kontinuert er egnet substrat for de vedboende arter. I kontrolovervågningen registreres 5 nedbrydningsklasser.

Hvordan registreres dødt ved?

Siden 2007 er der i NOVANA programmet registreret stående og liggende stykker af dødt ved i 15 m cirklerne for alle skovhabitattyperne. Det døde ved er opgjort årligt i perioden 2007-2010 og en gang hvert sjette år siden 2011.

Det døde ved registreres som relativt store vedstykker (”coarse woody debris”), der opfylder mindstemålene på en diameter over 20 cm og en længde over 2 m. Det døde ved findes både som efterladte vedstykker på skovbunden, nedfaldne grene eller væltede stammer (liggende dødt ved) og stående døde træer, væltede døde træer med rodkontakt og døde grene på levende stammer (stående dødt ved). Det døde ved regnes som stående, når vinklen af hovedstammen i forhold til vatter er større end 45˚, ellers regnes både døde hovedstammer og sidegrene for liggende dødt ved.

Dimensionen af dødt ved angives som keglestubbe (jvf. Figur 6) med basisdiameter (diameter 1), slutdiameter (diameter 2) og længde af det døde ved (l). Basisdiameteren (diameter 1) opmåles 1,3 m fra jordoverfladen på stående dødt ved og 1,3 m fra den tykkeste ende på liggende dødt ved. Slutdiameteren (diameter 2) måles det sted, hvor stammen eller grenen smalner ind til 20 cm i diameter, eller hvor det døde ved er knækket eller rager uden for 15 m cirklen med en diameter over 20 cm. Stammer og grene, der i en del af den samlede længde smalner ind til en diameter under 20 cm, registreres som et eller flere stykker dødt ved, hvor hvert stykke skal opfylde kriterierne for længde og diameter. Længden af det døde ved måles som afstanden fra topdiameter (diameter 2) målingen til vedstykkets basis (og ikke afstanden til målingen af basisdiameteren). Længden skal mindst være 2 m, og måles med 0,5 m’s præcision. For stående dødt over 5 m’s højde angives med 1 m’s præcision.

Foruden dimensionerne registreres også nedbrydningsgraden af det døde ved. For hvert opmålt stykke liggende og stående dødt ved vurderes den mest repræsentative nedbrydningsgrad på en 5 punkts skala:

  1. Nyligt dødt træ, typisk dødt inden for det sidste år
  2. Træet stadig hårdt (barken begynder at falde af men typisk stadig > 50% bark)
  3. Træet stadig hårdt men begynder at blive blød i overfladen (ofte < 50% bark)
  4. Træet blødt i overflade og evt. hele vejen igennem. Træets oprindelige gren/stammestruktur begynder at forsvinde.
  5. Træet helt blødt, meget nedbrudt og den oprindelige gren/stammestruktur er stærkt opløst.

Hvordan beregnes mængden af dødt ved?

Mængden af det døde ved beregnes som det samlede rumfang af de opmålte vedstykker i 15 m cirklen. Dimensionen af vedstykkerne beregnes som keglestubbe efter formlen:

Formel

hvor ”l” er længden, ”R” er halvdelen af basisdiameteren (diameter 1) og ”r” er halvdelen af slutdiameteren (diameter 2).

I Danmarks Skovstatistik (NFI) måles dødt ved med en diameter over 10 cm og det vurderes at vedstykker mellem 10 og 20 cm udgør en tredjedel af det samlede døde ved i de danske skove (Johannsen m.fl. 2013). I opgørelserne over mængden af dødt ved kompenseres for at, der i NOVANA programmet kun registreres dødt ved med en diameter over 20 cm, mens de fleste litteraturstudier angiver dødt ved ned til 12 cm i diameter. De målte værdier i NOVANA ganges derfor med en faktor på 1,5.

Referencer

Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K., & Jørgensen, B. B. (2013). Skove og plantager 2012. Skov & Landskab, Københavns Universitet.https://static-curis.ku.dk/portal/files/51217813/Skove_og_plantager_2012_ny.pdf

Müller, J., Hothorn, T. & Pretzsch, H. 2007. Long-term effects of logging intensity on structures, birds, saproxylic beetles and wood-inhabiting fungi in stands of European beech Fagus sylvatica L. Forest Ecology and Management, 242, 297-305.

Gossner, M. M., Lachat, T., Brunet, J., Isacsson, G., Bouget, C., Brustel, H., Brandl, R., Weisser, W. W. & Müller, J. 2013. Current near-to-nature forest management effects on functional trait composition of saproxylic beetles in beech forests. Conservation Biology, 27, 605-614.

Hahn, K. & Christensen, M. 2005. Dead Wood in European Forest Reserves - A Reference for Forest Management. EFI Proceedings, 51, 181-192.

Lachat, T., Wermelinger, B., Gossner, M. M., Bussler, H., Isacsson, G. & Müller, J. 2012. Saproxylic beetles as indicator species for dead-wood amount and temperature in European beech forests. Ecological Indicators, 23, 323-331.