Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hulheder og råd

Hvorfor registreres hulheder og rådne partier?

Fælles for skovene er, at der knytter sig en stor gruppe af arter til overfladen af gamle træer (epifytter) og til ved under nedbrydning, både i hulheder eller rådne partier på ellers levende træer og i døde grene og stammer. En tommelfingerregel siger, at det er en tredjedel af skovenes samlede biodiversitet, som er vedboende i bred forstand. Denne del af skovens biodiversitet må betragtes som særligt truet, idet levestederne er direkte påvirkede af den forstlige hugst af biologisk unge træer og fjernelsen af det døde ved. Mange truede arter koloniserer udelukkende træer, som stadigvæk er levende, så der er behov for både levende gamle ”veterantræer” og dødt ved.  

Træer med råd eller hulheder er gode indikatorer for vedboende arter (Winter & Möller 2008). Mange arter af svampe og insekter, især biller, men også fugle og pattedyr er udelukkende knyttet til hulheder og råd i stammen af levende træer.  Nogle typer af skader på levende træer kan desuden forandre træets vækstprocesser og barkens struktur og kemi til fordel for en række epifytter og nedbrydere. Beregninger af data fra Winter & Möller (2008) viser, at der i gennemsnit er knap 100 træer med mikrohabitater pr. ha i nordtyske bøgedominerede skovreservater.

Hvordan registreres hulheder og rådne partier?

Siden 2007 er der i NOVANA programmet foretaget en registrering af antal levende træer med hulheder og antal levende træer med større rådpartier i 15 m cirklen. Hulheder og råd er registreret årligt i perioden 2007-2010 og én gang hvert sjette år siden 2011.

Hulhederne og de rådne partier skal forekomme på træets hovedstamme (uanset stammediameter) eller på grene med en diameter større end 20 cm. Der registreres fra 0,5 meters højde over skovbunden og til den højde det kan erkendes med sikkerhed (se eller nå) uden brug af stige. Samme træ kan have både hulheder og råd og skal altså tælles med i begge kategorier.

En hulhed defineres som et hul i barken med underliggende råd/smuldr eller hulhed til en dybde af mere end 5 cm. Især på langsomt-voksende træer kan barken næsten lukke hulheder.

Rådne partier defineres som områder større end 100 cm2 med affaldende/løsnende bark eller blotlagt ved, hvor der samtidig er påbegyndt en tydelig nedbrydningsproces. Døde sidegrene efterlader rådpartier på stammen og medregnes i registreringen hvis diameteren af sidegrenen overstiger 11 cm. Friske barkskader, der blotlægger hårdt ved, tæller ikke med.

Referencer

Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K., & Jørgensen, B. B. (2013). Skove og plantager 2012. Skov & Landskab, Københavns Universitet.https://static-curis.ku.dk/portal/files/51217813/Skove_og_plantager_2012_ny.pdf

Müller, J., Hothorn, T. & Pretzsch, H. 2007. Long-term effects of logging intensity on structures, birds, saproxylic beetles and wood-inhabiting fungi in stands of European beech Fagus sylvatica L. Forest Ecology and Management, 242, 297-305.

Gossner, M. M., Lachat, T., Brunet, J., Isacsson, G., Bouget, C., Brustel, H., Brandl, R., Weisser, W. W. & Müller, J. 2013. Current near-to-nature forest management effects on functional trait composition of saproxylic beetles in beech forests. Conservation Biology, 27, 605-614.

Hahn, K. & Christensen, M. 2005. Dead Wood in European Forest Reserves - A Reference for Forest Management. EFI Proceedings, 51, 181-192.

Lachat, T., Wermelinger, B., Gossner, M. M., Bussler, H., Isacsson, G. & Müller, J. 2012. Saproxylic beetles as indicator species for dead-wood amount and temperature in European beech forests. Ecological Indicators, 23, 323-331.