Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Store træer

Hvorfor registreres store træer?

Fælles for skovene er, at der knytter sig en stor gruppe af arter til overfladen af gamle træer (epifytter) og til ved under nedbrydning, både i hulheder eller rådne partier på ellers levende træer og i døde grene og stammer. En tommelfingerregel siger, at det er en tredjedel af skovenes samlede biodiversitet, som er vedboende i bred forstand. Denne del af skovens biodiversitet må betragtes som særligt truet, idet levestederne er direkte påvirkede af den forstlige hugst af biologisk unge træer og fjernelsen af det døde ved. Mange truede arter koloniserer udelukkende træer, som stadigvæk er levende, så der er behov for både levende gamle ”veterantræer” og dødt ved.  

Antallet af store, hjemmehørende træer er en væsentlig indikator for skovenes biologiske tilstand, både fordi det siger noget om intensiteten af skovdriften, herunder rekruttering af dødt ved, og fordi gamle træer udvikler særlige strukturer (furet bark, hulheder mv.), som er værdifulde for skovens insekt- og epifytsamfund. Indikatoren er også vigtig i forhold til en vurdering af effekterne af en ekstensivering af skovdriften og målrettede indsatser for at øge mængden af gamle træer.

Forskellige arter af træer og buske har forskellige størrelser ved modenhed, og der vil være forskel på størrelsesgrænserne for de forskellige habitatnaturtyper og for forskellige dele af landet. Kriterierne for store og mellemstore træer, der er brugt i analyserne af NOVANA data findes i Tabel 1.

Hvordan registreres stammer?

Siden 2007 er der i NOVANA programmet foretaget en registrering af diameter og artsnavn for alle rodfæstede enkelttræer i 5 m og 15 m cirklerne. I 5 m cirklerne registreres træer og buske, der har en diameter i brysthøjde (1,3 m over jorden) over 10 cm og i 15 m cirklerne registreres træer og buske med en diameter over 40 cm. Træernes størrelse bliver opmålt én gang i hver programperiode.

Tabel med størrelsesgrænser for store træer


Referencer

Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K., & Jørgensen, B. B. (2013). Skove og plantager 2012. Skov & Landskab, Københavns Universitet.https://static-curis.ku.dk/portal/files/51217813/Skove_og_plantager_2012_ny.pdf

Müller, J., Hothorn, T. & Pretzsch, H. 2007. Long-term effects of logging intensity on structures, birds, saproxylic beetles and wood-inhabiting fungi in stands of European beech Fagus sylvatica L. Forest Ecology and Management, 242, 297-305.

Gossner, M. M., Lachat, T., Brunet, J., Isacsson, G., Bouget, C., Brustel, H., Brandl, R., Weisser, W. W. & Müller, J. 2013. Current near-to-nature forest management effects on functional trait composition of saproxylic beetles in beech forests. Conservation Biology, 27, 605-614.

Hahn, K. & Christensen, M. 2005. Dead Wood in European Forest Reserves - A Reference for Forest Management. EFI Proceedings, 51, 181-192.

Lachat, T., Wermelinger, B., Gossner, M. M., Bussler, H., Isacsson, G. & Müller, J. 2012. Saproxylic beetles as indicator species for dead-wood amount and temperature in European beech forests. Ecological Indicators, 23, 323-331.