Vedplanter

Hvorfor registreres dækningen af vedplanter?

En stor del af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er levesteder for nøjsomhedsplanter med lav konkurrenceevne og lys- og varmekrævende arter. I optimal tilstand er vegetationen derfor relativt lav og åben. Der må dog også gerne være variation i tilgroningsgraden, idet forskellige organismegrupper har forskellige levestedskrav, og pletter med krat kan være betydningsfulde for biodiversiteten.

Tilgroningsgraden udtrykt ved dækningen af træer og buske er en vidt udbredt indikator for naturtypernes successionsstadium og forstyrrelsesgrad, og vedplantedækningen er let at registrere i felten. Vedplantedækningen afhænger af tilgængeligheden af næringsstof og vand samt af intensiteten af forstyrrelser som græsning, høslæt, rydning, brand, erosion, hydrologisk dynamik og sandpålejring, der fjerner biomasse og holder vegetationen lysåben. Modsat vil næringsstofpåvirkning og dræning kunne øge plantevæksten og dermed også dækningen af vedplanter.

Vedplantedækningen er relativt stabil over året, men vil ændre sig brat ved naturgenopretning med rydninger eller mere gradvist ved iværksættelse eller ophør af drift i form af høslæt eller græsning.

I analyserne af habitatnaturtypernes tilstand og udvikling anvendes dækningen af vedplanter i lysåbne naturtyper som indikator for tilgroningsgraden og intensiteten af de dynamiske processer, der holder vegetationen lav og åben (Timmerman m.fl. 2015). Andre indikatorer for naturtypernes dynamik og tilgroningsgrad er vegetationshøjden og bar jord.

Hvordan registreres dækningen af vedplanter?

Dækningen af vedplanter registreres direkte i felten for alle terrestriske habitatnaturtyper og har været en del af overvågningen siden 2004. Vedplantedækningen registreres for hhv. lave og høje vedplanter, da det giver ekstra informationer om, hvor fremskreden tilgroningen er, og da nogle lysåbne habitatnaturtyper, såsom grårisklit (2160), er defineret ved dominans af lave buske.

Vedplanter er defineret som planter med livsformen fanerofyt, der har de overvintrende knopper mere end 25 cm over jorden. Vedplanter omfatter således lave og krybende vedplanter såsom mose-pors, gråris og krybende pil, men ikke dværgbuske og forveddede planter med de overvintrende knopper ved jordskorpen (fx brombær og hindbær).

Tilgroningsgraden estimeres i 5 m cirklen ved den arealmæssige dækning (i m2) af træer og buske hhv. under 1 m og over 1 m. Siden 2011 er endvidere estimeret en samlet dækning af lave og høje vedplanter.

Ud fra feltmålingerne af dækningen i m2 beregnes en procentvis dækning af hhv. lave og høje vedplanter for hvert prøvefelt.

Referencer

Timmermann, A, Damgaard, C, Strandberg, M, Svenning, J (2014) Pervasive early 21st-century vegetation changes across Danish semi-natural ecosystems: more losers than winners and a shift towards competitive, tall-growing species. Journal of Applied Ecology Volume 52, Issue 1, pages 21–30, February 2015