Overvågningsdata

I første programperiode blev ikke udlagt overvågningsstationer for nedbrudt højmose (7120).

I anden programperiode er udlagt 56 nye overvågningsstationer, der dækker naturtyperne aktiv og nedbrudt højmose (7110 og 7120), så det samlede stationsnet for de 2 naturtyper består af 75 højmosestationer. Heraf er overvåget nedbrudt højmose på 73 overvågningsstationer (Figur 7120.60). Alle 73 stationer er overvåget én gang, og de 15 stationer fra første programperiode er overvåget to gange i perioden 2011-2015.  

Siden 2004 er der overvåget nedbrudt højmose på 14 overvågningsstationer, der primært er udlagt for hængesæk (7140), tørvelavning (7150) og skovbevokset tørvemose (91D0).

Sammenlagt er der i perioden 2004-2015 registreret nedbrudt højmose på 87 overvågningsstationer (Figur 7120.61), heraf ligger 72 inden for – og 15 uden for habitatområderne (Figur 7120.62).

Tabel 7120.5a. Oversigt over overvågningsstationer for nedbrudt højmose i hhv. første og anden programperiode og i hele perioden 2004-2015. Antal stationer er vist ved det antal, der er udlagt som nedbrudt højmose, hvor prøvetagningen følger denne naturtype, ved det antal, der er udlagt for andre naturtyper, ved overvågningsfrekvensen og placeringen hhv. inden for - og uden for habitatområderne.

113058 / i31