Du er her: novana.au.dk Nedbrudt højmose (7120) Sammenfatning

Sammenfatning af resultater

Tilstand

Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i nedbrudt højmose generelt er domineret af tørvemosser, halvgræsser og dværgbuske, men at der er en relativt udbredt forekomst af græsser og invasive arter, hvilket tyder på, at højmosernes hydrologi og ekstremt næringsfattige vækstforhold er modificeret ved afvanding. I sammenligning med aktive højmoser er dækningen af tørvemosser, halvgræsser og dværgbuske relativt lav, mens græsser er langt mere udbredte og der er væsentligt færre arter, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning. Tilstanden af nedbrudt højmose er tydeligt ringere end aktiv højmose, når det gælder dækningen af vedplanter, hvilket bekræfter at højmosen er nedbrudt. Næringsstatus i de nedbrudte højmoser er generelt ekstremt lav, men en mindre andel af naturtypen er stadig meget påvirket af historisk afvanding, tilgroning og omsætning af tørven. Og overvågningsdata viser, at der er en relativt stor påvirkning af kvælstof fra luften. Der er ikke nogle af de hydrologiske indikatorer, som tyder på, at afvandingen af de nedbrudte højmoser er større end på de aktive højmoser. Alligevel kan der være sket hydrologiske modifikationer ved tørvegravning, eutrofiering og tilgroning af højmoserne. Tidligere dræning kan også have medført en hel eller delvis omsætning af tørvelaget.

Udvikling

Da nedbrudt højmose først er overvåget fra 2011, er der ikke beregnet udviklingstendenser.

Geografiske mønstre

Der er nogen forskel på tilstanden af nedbrudt højmose i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Der er ikke væsentlige forskelle i artsrigdommen og i vegetationens næringsbelastning (udtrykt ved Ellenbergs næringsindikator) i de fire regioner. I den nordjyske region er dækningen af græsser relativt lav, mens dækningen af halvgræsser er høj. Der er dokumenteret en højere pH i jordvandet, men også en relativt lav dækning af tørvemosser. I Østjylland og på Fyn er dækningen af græsser relativt lav, mens dækningen af halvgræsser er høj, og der er også dokumenteret et større areal med blankt vand og vanddækning end i resten af landet. Dækningen af dværgbuske er højere i den vestjyske og østjyske region, og vegetationen er lavest i Nord- og Østjylland. I den sjællandske region, hvor der er udlagt ganske få overvågningsstationer, er der en væsentlig højere dækning af høje vedplanterm, og invasive arter er mere udbredte end i de øvrige tre regioner, ligesom vegetationen er tilpasset mindre våde forhold.

Der er ingen signifikante forskelle på tilstanden af nedbrudt højmose inden for - og uden for habitatområderne.

115108 / i31