Du er her: novana.au.dk Operationel overvågning

Operationel overvågning

Formål

Den operationelle overvågning er en fladedækkende kortlægning af habitatområderne, der med ophæng i Miljømålsloven danner grundlag for Natura 2000-planlægningen og forvaltningsindsatsen i habitatområderne. Kortlægningen omfatter

  • lysåbne terrestriske habitatnaturtyper på Habitat­direktivets Bilag 1
  • skovnaturtyper på Habitatdirektivets Bilag 1
  • mindre søer (under 5 ha) på Habitatdirektivets Bilag 1
  • mulige levesteder for en række arter og fugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne

Data fra den operationelle overvågning indgår desuden i beregningerne af habitatnaturtypernes areal og udbredelse.

Foruden den operationelle overvågning består NOVANA overvågningen også af den landsdækkende kontrolovervågning af naturtyper, arter og fugle.

Overvågningshyppighed

Kortlægningen af de lysåbne naturtyper og levestederne i habitatområderne gentages med seks års mellemrum. De lysåbne naturtyper blev første gang kortlagt i 2004-05, men kun for 18 habitatnaturtyper. Kortlægningen blev gentaget i 2010-11, og denne gang i fuldt omfang for samtlige 34 lysåbne habitatnaturtyper. Tredje kortlægning planlægges at finde sted i 2016-17. Kortlægningen af de 10 habitatskovtyper foretages hvert 12. år, og blev første gang gennemført i 2006-07. Anden skovkortlægning planlægges at finde sted i 2016-17. Kortlægningen af de små søer er foregået løbende siden 2009.

I forbindelse med kortlægningen er udviklet et tilstandsvurderingssystem, der på grundlag af en række strukturelle og biologiske registreringer giver et naturtilstandsindeks for arealerne, der danner grundlag for vurderingen af forvaltningsbehovet for de enkelte arealer, både naturtyper og arternes levesteder. Beskrivelsen af tilstandsvurderingssystemerne og resultaterne af de operationelle kortlægninger ses her.

 


Priorkortene viser naturtilstand i de kortlagte habitatnaturtyper i Natura2000-områderne.

 

I 2004-05 blev der udviklet tilstandsvurderingssystemer for de 18 habitatnaturtyper.

 

I 2010-11 blev i alt 24 habitatnaturtyper tilstandsvurderet.

 

I 2010-11 blev yderligere ni habitatnaturtyper tilstandsvurderet.

Tilstandsvurdering af levesteder for arter

Tilstandsvurderingssystemet er udviklet med henblik på at danne grundlag for en forvaltningsindsats for arterne i Natura 2000-områderne. Forvaltning af arterne tager udgangspunkt i arternes levesteder. Forvaltningen skal sikre eller forbedre levestedernes naturtilstand, så de imødekommer den enkelt arts krav og dermed giver mulighed for at opretholde eller forbedre artens bestandsstørrelse og udbredelse. Tilstandsvurderingen bygger på en kortlægning, hvor der på lokaliteterne foretages en arealmæssig afgrænsning af levestedet.

På grundlag af de registrerede feltdata foretages en vurdering, hvor levestedets naturtilstand karakteriseres ved én af fem naturtilstandsklasser fra dårlig - til høj naturtilstand.

 

Udvikling af tilstandsvurderingssystemer for 16 arter af ynglefugle 2014

 

Udvikling af tilstandsvurderingssystem for eremit Osmoderma Eremita 2014

 

Udvikling af tilstandsvurderingssystemer 2 paddearter (klokkefrø og st. vandsalamander 2014
109268 / i31