Du er her: novana.au.dk Rigkær (7230) Hydrologi

Hydrologi

En gunstig tilstand i rigkær forudsætter, at de naturlige hydrologiske processer får lov at råde, og udtørring som følge af afvanding er en af de vigtigste negative påvirkninger af naturtypens tilstand. Rigkær er en grundvandsbetinget naturtype, der findes, hvor kalkrigt, mineralrigt og næringsfattigt grundvand vælder frem eller trykkes op i rodzonen. Naturlig hydrologi i rigkær er relateret til en permanent høj vandstand som følge af opstigende grundvand, der blandes mere eller mindre med udsivende vand fra vandløb, afstrømmende vand fra højere liggende arealer og/eller tilbageholdt nedbør. På arealer med en permanent høj vandstand og iltfrie eller iltfattige forhold sker nedbrydningen af planterne meget langsomt, og der er mulighed for tørvedannelse. Rigkær med naturlig hydrologi rummer både våde partier i lavninger med kæruld, kragefod og bukkeblad, fugtige partier med kær-dueurt, kær-padderok, sump-hullæbe, hirse-star og naturligt tørre partier på toppene af knoldene med vellugtende gulaks, hjertegræs, blågrøn star og mangeblomstret frytle.

Den naturlige hydrologi i rigkær er ofte påvirket af afvanding ved drænrør, drængrøfter og kanalisering, hvorved det fremstrømmende vand ledes bort. På en lidt større skala vil vandindvinding til drikkevand og markvanding føre til en sænkning af grundvandsspejlet. Desuden er det grundvandspåvirkede areal typisk blevet stærkt indskrænket ved at lede det fremvældende vand bort fra ådale og kystområder ved hjælp af drængrøfter. Rigkær, der har været udnyttet til intensiv græsning og slæt, er ofte afvandet med henblik på at forlænge græsningsperioden samt muliggøre omlægning til kulturgræsser eller udbringning af gødning og har derfor en mere ensartet hydrologi. Sænkning af vandstanden ilter jorden og fremmer herved omsætningen af organisk stof og frigørelsen af næringsstoffer. Dette påvirker sammensætningen af karplanter mod mere kvælstofelskende og tørketolerante arter. Samtidig sker der en negativ påvirkning af bl.a. de invertebrater, padder og fugle, der lever i fugtige/våde rigkær med naturlig hydrologi. Endelig kan en vandtrykssænkning medføre en forsuring, når balancen mellem kalkrigt grundvand og regnvand forskydes.

Indikatorer

En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Naturtypens hydrologi er derfor dokumenteret ved dækningen af blankt vand ud fra pinpoint-data og en estimeret vanddækning i 5 m cirklerne, samt Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed. Dækningen af blankt vand og vanddækningen i 5 cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for planternes fugtighedspræferencer og dermed et udtryk for de hydrologiske forhold på levestedet integreret over en længere periode. Indikatorerne er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Vanddækningen i 5 m cirklerne er i gennemsnit på 1,7 %, mens der kun undtagelsesvis er registreret blankt vand i prøvefelterne. Dette tyder på, at synligt vand dækker en forsvindende lille del af naturtypens areal.

Den gennemsnitlige indikatorværdi for fugtighed, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 7,8, hvilket peger på, at planterne i rigkærene har præference for permanent fugtige/våde levesteder. Den gennemsnitlige fugtighedsværdi er sammenlignelig med kildevæld (7,7), som naturtypen ofte danner mosaikker med. Fugtighedsværdierne i rigkær spreder sig fra 6, der er kendetegnende for fugtige forhold, til 10, der karakteriserer lavvandede levesteder. Fordelingen af fugtighedsværdierne peger på, at der er en meget stor variation i fugtigheden i rigkær, hvilket gør det vanskeligt at anvende indikatorværdien for fugtighed som direkte udtryk for naturtypens tilstand.

Sammenlagt viser overvågningsdata, at rigkærene er permanent fugtige/våde levesteder.

Udvikling

Der er et signifikant fald i den estimerede vanddækning i 5 m cirklerne på 0,3 % om året i perioden 2007-2015. Da vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år samt vinter og sommer, skal der formodentlig en længere årrække til for at påvise, om der er tale om en reel ændring i naturtypens hydrologi. Da dækningen af blankt vand er ekstremt lav i rigkær, har det ikke været muligt at analysere, om der er en signifikant udvikling i perioden. Der er en signifikant stigning i den gennemsnitlige Ellenbergs fugtighedsværdi på 0,02 enheder om året i perioden 2004-2015.

Geografiske mønstre

Der er ikke væsentlig forskel på de hydrologiske indikatorer i de fire regioner, dog antyder Ellenbergs fugtighedsværdier, at rigkærene i den vestjyske og østjyske region er lidt vådere end i resten af landet.

Der er ingen signifikante forskelle på den gennemsnitlige fugtighedsindikator, dækningen af blankt vand i prøvefeltet og den estimerede vanddækning i 5 m cirklerne inden for - og uden for habitatområderne.

Sammenfatning

Den hydrologiske tilstand i rigkær varierer meget fra fugtige til meget våde levesteder. Heldigvis tyder data på, at rigkærene generelt bliver vådere, selvom det er usikkert, hvordan udviklingen i vanddækning er.

113078 / i31