Hvor findes naturtypen?

Skovbevokset tørvemose findes forekommer på relativ næringsfattig, sur bund med højt grundvandsspejl. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den kontinentale region.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) og plots fra Danmarks Skovstatistik (NFI) er vist i Figur 91D0.1. Skovbevokset tørvemose er, med et samlet areal på 4.700 ha, en af de mindre udbredte skovtyper i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 77 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 91D0.1). Beregninger på grundlag af Danmarks Skovstatistik i perioden 2008-2012 (Johannsen m.fl. 2013) peger på, at naturtypen er lidt mere udbredt end tidligere antaget.

Tabel 91D0.1. Udbredelsesområde og areal for skovbevokset tørvemose som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 13.500 13.500 29.600 29.600 43.100 43.100
Areal i alt, afrundet (ha) 500 700 3.400 4.000 3.900 4.700
Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha) 175 553 1.125 3.069 1.300 3.622
Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 33 79 33 77 33 77

Referencer

Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K. og Jørgensen, B.B., 2013, 'Skove og plantager 2012, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013', 189 s. ill.

110842 / i31