Du er her: novana.au.dk Stilkegekrat (9190) Udbredelse

Hvor findes naturtypen?

Vinteregeskov er en meget sjælden naturtype i Danmark, der har udpræget sydøstlig udbredelse og findes kun i den kontinentale region.Stilkegekrat findes på mager, sur bund, hvor stilkeg dominerer. Typen findes i hele landet, men den er mest udpræget i de vestlige egne af landet og mest udbredt i den kontinentale region.

Naturtypens udbredelsesområde, det kortlagte areal samt den geografiske fordeling af første programperiodes overvågningsstationer (2004-2010) og plots fra Danmarks Skovstatistik (NFI) er vist i Figur 9190.1. Stilk-egekrat er, med et samlet areal på 3.800 ha, en af de mindre udbredte skovtyper i Danmark, og foreløbige skøn viser, at 42 % af arealet findes inden for habitatområderne (Tabel 9190.1). Beregninger på grundlag af Danmarks Skovstatistik i perioden 2008-2012 (Johannsen m.fl. 2013) peger på, at naturtypen er lidt mere udbredt end tidligere antaget.

Tabel 9190.1. Udbredelsesområde og areal for stilkegekrat som afrapporteret til EU i 2007 og 2013. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Atlantisk region Kontinental region Hele landet
2007 2013 2007 2013 2007 2013
Udbredelsesområde (km2) 13.500 10.500 27.300 13.300 40.800 23.800
Areal i alt, afrundet (ha) 700 1.400 1.600 2.400 2.300 3.800
Inden for habitatområderne, kortlagt areal (ha) 357 574 791 1.018 1.148 1.593
Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 50 43 50 42 50 42

Referencer

Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K. og Jørgensen, B.B., 2013, 'Skove og plantager 2012, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013', 189 s. ill.

110840 / i31