Du er her: novana.au.dk Strandeng (1330) Hydrologi

Hydrologi

Strandengen består typisk af en række højdezoner, de såkaldte littoralzoner, der varierer med hensyn til vandstand og oversvømmelseshyppighed og dermed også sammensætningen af arter i vegetationen. Strandenge med naturlig hydrologi rummer en meget stor variation i fugtigheden og rummer både våde partier i lavninger nederst på strandengen og naturligt tørre strandoverdrev på de øvre dele af strandengen. Strandenge, der har været udnyttet til intensiv græsning og slæt, er typisk afvandet med henblik på at forlænge græsningsperioden samt muliggøre omlægning til kulturgræsser eller udbringning af gødning og har derfor en mere ensartet hydrologi. Sænkning af vandstanden ilter jorden og fremmer herved omsætningen af organisk stof og frigørelsen af næringsstoffer. Dette påvirker sammensætningen af karplanter mod de mere kvælstofelskende og tørkeelskende arter. Samtidig sker der en negativ påvirkning af bl.a. de invertebrater, padder og fugle, der lever på fugtige strandenge med naturlig hydrologi.

Indikatorer

En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Strandengenes hydrologi er derfor dokumenteret ved dækningen af blankt vand ud fra pinpoint-data, en estimeret vanddækning i 5 m cirklerne, samt Ellenbergs indikatorværdier for fugtighed og salinitet.

Dækningen af blankt vand og vanddækningen i 5 cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år, og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for vegetationens tilpasning til de hydrologiske forhold på voksestedet. Den gennemsnitlige indikatorværdi viser, om der i vegetationen er en overhyppighed af tørketolerante arter, der kan fortrænge de fugtighedskrævende arter, der er karakteristiske for naturtypen. Ellenbergs indikatorværdi for salinitet er et udtryk for planternes tilpasning til saltpåvirkning, og indikerer dermed, hvor hyppigt strandengsvegetationen oversvømmes, og hvor høj saltholdigheden af jordvandet er. Indikatorerne er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt.

Resultater 2004-2015

Tilstand

Vanddækningen i 5 m cirklerne er i gennemsnit på 1,6 %, mens der kun undtagelsesvis er registreret blankt vand i prøvefelterne. Dette tyder på, at synligt vand dækker en forsvindende lille del af naturtypens areal.

Den gennemsnitlige fugtighedsværdi, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 7,2. Værdierne spreder sig fra 5, der er kendetegnende for moderat fugtige levesteder, hvor arter som rød svingel, almindelig kvik, hvid-kløver, eng-rapgræs, almindelig rajgræs, almindelig røllike, og glat vejbred er hyppige, til fugtighedsværdier omkring 10, der karakteriserer vanddækkede forhold med tagrør, strand-kogleaks, blågrøn kogleaks, vand-pileurt, vand-skræppe, sideskærm og liden andemad. Fordelingen af fugtighedsværdierne peger på, at der er en meget stor variation i de hydrologiske forhold på strandengene, hvilket gør det vanskeligt at anvende indikatorværdien for fugtighed som direkte udtryk for strandengene tilstand.

Den gennemsnitlige salinitetsværdi, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 2,2. Omtrent halvdelen af prøvefelterne har en gennemsnitlig salinitetsværdi under 2, der er karakteristisk for svagt salte eller ferske levesteder, hvor arter som kryb-hvene, hvid-kløver, eng-rapgræs, strand-svingel, ager-tidsel, høst-borst, fløjlsgræs og almindelig rajgræs er hyppige. Kun en lille andel af prøvefelterne har en artssammensætning, der indikerer regelmæssige oversvømmelser med saltholdigt vand, hvor den gennemsnitlige indikatorværdi er over 4 og arter som strandasters, strand-annelgræs, vingefrøet hindeknæ, kveller, strandgåsefod, kødet hindeknæ, strandmalurt, tætblomstret hindebæger og stilkløs kilebæger er de hyppigste arter.

Udvikling

Overvågningsdata viser et signifikant fald i dækningen af blankt vand på 0,4 % om året i perioden 2004-2015, men også en næsten signifikant stigning i vegetationens fugtighed udtrykt ved Ellenbergs fugtighedsværdi. Da vandstanden og forekomsten af blankt vand varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år samt vinter og sommer, skal der formodentlig en længere årrække til for at påvise, om der er tale om en reel ændring i naturtypens hydrologi. Der er ingen signifikant ændring i saltpåvirkningen og den estimerede vanddækning i 5 m cirklerne.

Geografiske mønstre

Der er en lidt større gennemsnitlig fugtighed på strandengene i den sjællandske region, mens den er nogenlunde ens i resten af landet. I Vest- og Nordjylland er der en større saltpåvirkning af strandengsvegetationen end i de to østlige regioner, hvilket stemmer overens med forskelle i havvandets salinitet langs de danske kyster.

Der er en signifikant større saltpåvirkning inden for - end uden for habitatområderne, mens der ikke er forskel på strandengenes fugtighed.

Sammenfatning

Der er en meget stor variation i strandengenes fugtighed og salinitet. Overvågningsdata peger på, at strandengsvegetationen er blevet lidt mere fugtig i perioden 2004-2015 (dog ikke signifikant), men også at der er mindre synligt vand på overfladen.


Lav og åben strandengsvegetation med
uforstyrret hydrologi er potentielt levested for
en lang række arter, herunder mange ynglende
fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Foto: Henriette Bjerregaard, SVANA


Afvanding i form af grøfter og dræn påvirker
sammensætningen af karplanter mod mere
kvælstofelskende og tørkeelsekende arter.
Da der er en stor naturligt variation i
fugtigheden på mange strandengslokaliteter,
er det imidlertid vanskeligt at anvende
indikatorer for fugtighed som direkte udtryk
for tilstand. Græssede strandenge og
kalkoverdrev ved Åmølle, Mariagerfjord.
Foto: Henriette Bjerregaard, SVANA

110793 / i31